"jeg håber, at udspillet kan få politikerne på tværs af Folketinget i gang med at diskutere, hvordan vi skaber et endnu stærkere erhvervsliv og dermed samfund. Det har hidtil i valgkampen været meget overset, hvordan vi skaffer pengene til de mange velfærdsvalgløfter, siger direktør Kent Damsgaard, DI.

29.05.19 DIB Nyheder

DI: V-udspil kan styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne

Venstres erhvervsudspil vil efter Dansk Industris mening kunne styrke virksomhedernes konkurrenceevne og forbedre mulighederne for at tiltrække medarbejdere.

Det er efter Dansk Industris (DI) mening helt afgørende for væksten i Danmark, at virksomheder får bedre muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, bl.a. ved at sætte beløbsgrænsen ned, som Venstre foreslår i nyt erhvervsudspil

Erhvervsudspillets i alt 17 punkter vil efter DI´s mening kunne styrke virksomhedernes konkurrenceevne og forbedre mulighederne for at tiltrække medarbejdere. 

- Det er et rigtigt fornuftigt udspil, der trækker Danmark i den rigtige retning. Derfor håber jeg, at udspillet kan få politikerne på tværs af Folketinget i gang med at diskutere, hvordan vi skaber et endnu stærkere erhvervsliv og dermed samfund. Det har hidtil i valgkampen været meget overset, hvordan vi skaffer pengene til de mange velfærdsvalgløfter, siger direktør Kent Damsgaard.

DI håber, at partiet kan finde opbakning til de konkrete forslag i Folketinget.

- Det er positivt, at Venstre i udspillet afsætter 300 mio. kr. årligt til afgiftslettelser, der skal udmøntes i samarbejde med erhvervslivet, og at partiet samtidig entydigt siger, at ingen skatter og afgifter må stige. Det er afgørende at få styrket danske virksomheders konkurrenceevne, så vi kan sikre fremtidens vækst og velstand, og vi så gerne et endnu højere ambitionsniveau på dette område, siger Kent Damsgaard.

Læs også: MADE bag milliongevinster for Produktionsdanmark


Behov for flere forskningsmidler

DI mener, at en stærk iværksætterkultur er helt essentiel for, at danske virksomheder bliver ved med at udvikle og anvende nye teknologier og muligheder.

- Derfor er det rigtig godt, at Venstre har fokus på, hvordan man understøtter iværksætterkulturen - både gennem medejerskab, kapital og uddannelse, siger Kent Damsgaard.

DI er glad for at Venstre tager hårdere fat om administrativt bøvl og byrder, som forringer virksomhedernes konkurrenceevne.

- Det er et vigtigt signal Venstre sender om, at vi skal fortsætte kampen for at fjerne administrative byrder og bøvl, og at Danmark ikke overimplementerer EU-lovgivning. Danske virksomheder sælger deres varer og services over hele Europa, og derfor er det vigtigt, vi ikke laver nationale særregler og benspænd for virksomhederne, siger Kent Damsgaard.

Udspillet omhandler også nogle initiativer, der bidrager til at styrke samfundets og virksomhedernes bidrag til at løfte de globale klimaudfordringer.

- Det er positivt, at Venstre ligesom rigtig mange virksomheder har fokus på FN’s verdensmål. Men det er bestemt også værd at kvittere for, at der i højere grad skal afsættes offentlige forskningsmidler til den grønne omstilling og teknologi, og at Danmark kan gå foran som testland. Det er dog generelt behov for flere forskningsmidler, siger direktøren. 

Læs også: Made by Denmark - sådan gør vi

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold