Det fyger om sig med straftold i disse dage. Nu er EU på vej med en straftold på amerikanske varer for cirka 130 milliarder kroner.

Getty Images
21.05.19 DI Business Nyheder

Tjek: Bliver du ramt af straftold

EU er klar med straftold på amerikanske varer for cirka 130 milliarder kroner. Både kemikalier, fly og madvarer kan blive ramt.

Verdenshandelsorganisationen WTO har afgjort, at USA har givet ulovlig statstøtte til flyfabrikanten Boeing. Derfor er EU nu i gang med at forberede straftold på en lang liste af amerikanske varer. Den samlede værdi af varerne er cirka 130 milliarder kroner.

Udviklingen understreger det anstrengte forhold mellem USA og EU og kan få konsekvenser for danske virksomheder, mener DI’s afsætningspolitiske chef Peter Thagesen.

- De handelspolitiske spændinger mellem EU og USA har nået nye højder. Det skyldes den 15 år gamle Airbus-Boing konflikt, der er blevet brandvarm og som nu får EU til at gøre klar til at pålægge straftold på varer for cirka 130 milliarder kroner, siger han og tilføjer:

- Tiltagene kan også få stor betydning for de danske virksomheder, der er afhængige af import fra USA. Deres import kan blive dyrere. Derfor er det også vigtigt, at de melder ind, hvis de bliver ramt af problemer som følge af straftolden.

Læs også: Danske virksomheder i fare: Amerikansk straftold rammer bredt

Tjek om du bliver ramt

Ifølge den ”retalieringsliste”, som EU-kommissionen har offentliggjort vil det blandt andet være produkter som fly, kemikalier, frossen fisk, citrusfrugter, ketchup og en lang række andre varer, der kan blive ramt af straftold.

Afsætningspolitisk chef i DI Peter Thagesen opfordrer virksomhederne til at tjekke, om deres importvarer bliver ramt. Det kan de gøre ved at gå ind på kommissionens retalieringsliste, hvor alle varer, der risikerer at blive ramt, fremgår.

Listen findes her. 

Samtidig opfordrer Peter Thagesen til, at virksomhederne orienterer DI, hvis de bliver ramt af straftolden på importvarerne. Det kan de gøre ved at kontakte konsulent Bertil Egger Beck på beeb@di.dk

DI kan give overblik og vejlede virksomhederne om høringsprocessen i forhold til EU’s straftold.

EU-Kommissionen har givet virksomhederne har frem til fredag den 31. maj kl 12 til at indsigelse over for de varer, som EU har inkluderet i retalieringslisten. Formular og praktiske informationer om høringen findes her.  

Bertil Egger Beck

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4695
  • Mobil +45 2063 5006
  • E-mail beeb@di.dk
Relateret