23.05.19 DIB Nyheder

Nye tal: 40.000 flere job på 12 måneder

Danske virksomheder beskæftigede 3100 flere medarbejdere i marts end i februar, viser nye tal fra Danmarks Statistik

I marts kom 3.100 flere i arbejde i private virksomheder, viser nye tal i dag fra Danmarks Statistik. I den offentlige sektor steg beskæftigelsen med 500 personer, så der samlet kom 3.600 flere i job i marts måned. Samlet er der nu 2.779.800 beskæftigede i Danmark. Stigningen skal ses i lyset af, at lønmodtagerbeskæftigelsen var uændret fra januar til februar 2019.

- Det er glædeligt, at beskæftigelsen stiger i marts efter stilstand i februar, og at der de seneste 12 måneder er skabt mere end 40.000 flere job i danske virksomheder. Det er positivt, at beskæftigelsen stadig stiger, og det vidner om, at der stadig er godt gang i dansk økonomi, siger underdirektør Steen Nielsen, DI.

- Det er vigtigt at sikre, at virksomhederne også fremadrettet kan få de medarbejdere de skal bruge, så opsvinget ikke hæmmes af mangel på arbejdskraft. Det kan vi bl.a. sikre ved at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft og sørge for, at raske seniorer bliver på arbejdsmarkedet, siger Steen Nielsen.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold