03.05.19 DIB Nyheder

Nye tal: Tegn på opbremsning på arbejdsmarkedet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at flere blev ledige i starten af året

Der var 500 flere ledige i marts end i februar, viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Samlet udgør ledigheden 103.900 fuldtidspersoner. Dermed er 3,7 pct. af arbejdsstyrken ledig, hvilket er uændret i forhold til forrige måned.

- Det er overraskende og ærgerligt, at flere mennesker er blevet ledige. Igennem meget lang tid er der blevet skabt rigtig mange job og der er blevet betydeligt færre ledige. Dagens tal bekræfter desværre, at der skabes færre job her i begyndelsen af 2019. Jeg tror dog ikke, at jobfremgangen er overstået for denne omgang, men jobvæksten kommer helt sikkert til at blive meget mindre end sidste år, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

- Der er fortsat gode muligheder for, at ledige kan finde et arbejde. Langt de fleste ledige kommer hurtigt i arbejde igen, siger Steen Nielsen.

- Vi har brug for, at de ældre, som er raske til at arbejde, bliver på arbejdsmarkedet lidt længere. Med den lave ledighed, som vi har i øjeblikket, har vi brug for, at alle kræfter på arbejdsmarkedet, og herunder at de ældre medarbejdere bliver så længe som muligt. Det er nødvendigt for at sikre Danmarks økonomi og virksomhedernes muligheder i fremtiden, siger Steen Nielsen.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold