Vinderne af Dansih Design Award 2019. Se listen i bunden af artiklen.

Foto: Danish Design Center
13.05.19 DIB Nyheder

Prisvinder: ”fed følelse at tage pris med hjem til medarbejderne”

14 dygtige virksomheder kunne mandag aften gå hjem med en ”Danish Design Award” på lommen. Blandt dem var ”Lakrids by Bülow”, som fik en kærkommen pris for design, der skaber arbejdspladser.

En inhalator mod migræne, en ny energiløsning i Nordhavn, en dansk cykelsti i Kina og det ikoniske Velux-vindue er blandt vinderne til dette års Danish Design Award. Velux fik prisen som dansk design ikon, som gives til virksomheder, der beundres internationalt og udgør et eksempel på den fremragende danske designtradition.

CEO David Briggs fra VELUX Gruppen var både ydmyg og stolt ved den årlige prisuddeling til designere og virksomheder, som skaber en markant forskel med design.

 -Det er en stor ære at modtage prisen. Det motiverer os fortsat til at arbejde med at udvikle vores produkter og løsninger af høj kvalitet, hvor flot arkitektur og design går hånd i hånd. Prisen er en belønning til de mange medarbejdere og ejerne bag VELUX, siger CEO David Briggs, VELUX Gruppen.

Danske virksomheder excellerer i at skabe løsninger, som er enkle og smukke, men som først og fremmest fungerer for de mennesker, der skal bruge dem Lars Frelle-Petersen, Medlemsdirektør

Vil gerne skabe 1.000 arbejdspladser i Danmark

I kategorien ”New Jobs” vandt Lakrids by Bülow prisen, og det var en glad stifter og kreativ direktør Johan Bülow, der tog imod det gyldne D.

- Det er en fed følelses at blive honoreret for en langvarig indsats med et brand, der er ikoniseret og ofte bliver kopieret. Det glæder mig, at jeg kan tage den med hjem og vise det til medarbejderne. Det giver helt sikkert noget ekstra til virksomheden, siger Johan Bülow.

Han har det som erklæret mål, at produktionen af lakrids skal ske i Danmark. Samt et mål om at skabe 1.000 arbejdspladser i Danmark.

- Det er vi stadig et stykke vej fra, men vi arbejder fortsat på at vokse i Danmark, og det er en vigtig del af virksomhedens brand og produkternes ”heritage”, at det sker på dansk jord, siger lakridskongen.

Læs også: Dansk lakrids-geni udfordrer finsk overmagt

Vi tager designværdien for givet

Danish Design Award prisens 14 kategorier spænder fra design, der skaber arbejdspladser eller sparer ressourcer, til design, der skaber bedre sundhed eller udgør et visionært koncept. Den skal sætte fokus på effekten og værdien af design, hylde virksomheder og designere på tværs af landet og vise den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet.

- Indimellem tager vi værdien af et godt design for givet og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er for Danmark. Danske virksomheder excellerer i at skabe løsninger, som er enkle og smukke, men som først og fremmest fungerer for de mennesker, der skal bruge dem, siger Lars Frelle, Digital Direktør, Dansk Industri.

Dansk Industri ønsker vinderne mange gange tillykke. 

Læs også: Graugaard: Godt design er afgørende for virksomheders konkurrenceevne

Fakta

Og vinderne blev 

 

Danmarks nationale designpris, Danish Design Award, blev 13. maj 2019 overrakt i Industriens Hus i København.


Vinderne blev:

BETTER LEARNING – Nordic Rebels 2018

BETTER WORK – Sitecover

FEEL GOOD – Flindt Wall

GAME CHANGER – The Orb

HEALTHY LIFE – Rehaler

LIVEABLE CITIES – Xiamen Bicycle Skyway

MESSAGE UNDERSTOOD – Kofoeds Skole

OUTSTANDING SERVICE – My Digital Care Guide

SAVE RESOURCES – Upcycle Studios

ICON AWARD – The Velux Window

NEW JOBS – Lakrids by Bülow

YOUNG TALENT – Maria Viftrup

VISIONARY CONCEPTS – EnergyLab Nordhavn

PEOPLE’S CHOICE - Subreader

 

Læs om alle årets vindere på Danish Design Award 

Anders Michael Tetens Hoff

Anders Michael Tetens Hoff

Fagleder, Forskning og Innovationspolitik

  • Direkte +45 3377 3899
  • Mobil +45 5121 8032
  • E-mail ahof@di.dk

Relateret indhold