Podcast og vært Henrik Føhns har været til valgdebat med  måske kommende folketingspolitikere. Lyt med i Techtopia 106: IT-valgmøde #1: Drop sessionslogning.

27.05.19 DIB Nyheder

Statens ulovlige dataopbevaring skal stoppe

Podcast: Kommende folketingsmedlemmer tog afstand fra den dataopbevaring, EU-domstolen allerede i 2016 dømte ulovlig, da IDA og PROSA havde inviteret til debat om it i sidste uge.

Podcast Techtopia var til valgdebat med otte kandidater til Folketinget, der faktisk kan tale it. Her tog flere af de måske kommende folketingsmedlemmer klart afstand fra ulovlig sessionslogning.

Årsagen til, at sessionslogning stadig sker i Danmark, er, at den danske regering betragter det som en del af terrorbekæmpelsen, at danske teleselskaber skal gemme store mængder teledata om danskerne. I praksis betyder det, at teleselskaberne skal gemme information om samtlige deres kunders færden på nettet og deres brug af mobiltelefoner på trods af, at det fra ultimo 2016 af EU-domstolen blev erklæret ulovligt.

Selvom flere af deltagerne i panelet afveg fra partilinjen, så var de otte politikere mindre enige på andre områder som ansigtsgenkendelse vha. videoovervågning, automatisk nummerpladekontrol og personprofilering som i den såkaldte Gladsaxe-model.

Hør diskussionerne i det første Techtopia-sammendrag af PROSA og IDAs valgdebat.

Medvirkende:
Ø: Rosa Lund
V: Jens-Kristian Lütken
LA: Danny Malkowski
K: Lars A Christensen
Alt: Rolf Bjerre
R: Karen Melchior
DF: Lars Vestergaard
S: Sine Heltberg
Ole Tange, PROSA

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold