Fungerende adm. direktør for Dansk Industri Kim Graugaard og forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, er enige om værdien af det danske forhandlingssystem. Det ville være en katastrofe uden den danske model, sagde Claus Jensen.

Foto: Joshua Tree
13.06.19 DI Business Nyheder

Danmark vinder på den danske model

Folkemøde på Bornholm: Den 120-årige danske model for arbejdsmarkedet har bevist sit værd og er uundværlig, mener Dansk Metal og Dansk Industri.

120 år er ikke så høj en alder, at det gør noget.

Det var Dansk Industris fungerende adm. direktør Kim Graugaard og forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, enige om, da de torsdag indledte Folkemødet på Bornholm med en debat om den danske model for arbejdsmarkedet, der i år fejrer netop 120 år.

Arbejdsgivere og lønmodtageres evne til at forhandle løn- og arbejdsvilkår har skabt et arbejdsmarked, hvor danske virksomheder er konkurrencedygtige, mens medarbejderne får gode vilkår.

- Den danske model for mig er, at vi som arbejdsgivere sammen med lønmodtagere fastlægger en aftale, der gælder centralt, men også decentralt, hvor tillidsmænd kan indgå aftaler med deres lokale ledelse. Og det har været entydigt til fordel for Danmark. Det er meget anderledes end andre steder, hvor politikere og parlamenter sætter spillereglerne., sagde Kim Graugaard.

Og Claus Jensen supplerede:

- Den danske model har sikret en konstant høj reallønsfremgang. Mine medlemmer har på 28 år haft en reallønsfremgang på 41.2 procent. Der kan også være fattige i Danmark, men dem som er på arbejdsmarkedet har fået del i den velstand, vi har skabt igennem mange år. 

Se program: Dansk Industri på Folkemødet 2019

Men det kan ske, at der ikke er andet at gøre, end at regeringen må gribe ind. En moderne økonomi kan ikke acceptere en tre måneders lockout eller strejke. Kim Graugaard, Viceadm. direktør

Modellen udbygget gennemårtier

Kim Graugaard påpegede, at det danske forhandlingssystem siden 1993 omfatter mere en lønforhandlinger, hvor der blev indføjet pensionsordninger i overenskomsten. Det har siden bredt sig til uddannelse og flere andre vilkår. Og det er med til at regulere betingelserne for den del af arbejdsmarkedet uden overenskomst.

- Alle i samfundet får glæde af det samarbejde. Vi har ikke enorme grupper, der falder mellem to stole og iføre sig gule veste og andre ting, sagde Kim Graugaard.

Begge var enige om, at politisk indblanding helst skulle undgås – selv om regeringsindgreb ved fastlåste forhandlinger kunne være eneste udvej, hvis der var risiko for en omfattende lockout eller arbejdsnedlæggelse. Et regeringsindgreb ses dog som et nederlag, der ikke må ske for tit, hvis den danske model skal bevare sin bæredygtighed.

- Men det kan ske, at der ikke er andet at gøre, end at regeringen må gribe ind.  En moderne økonomi kan ikke acceptere en tre måneders lockout eller strejke, lød det fra DI’s fungerende adm. direktør.

Den danske model bliver dog også udfordret. Blandt andet med ønsker fra andre EU-lande om en lovbestemt mindsteløn, eller af at Danmarks åbne økonomi åbner en flanke for forskelsbehandling over landegrænserne, som det eksempelvis er set i Kurt Beier-sagen, hvor udenlandske chauffører boede under kummerlige forhold i Padborg.

Stor skade uden den danske model

Claus Jensen var klar i mælet omkring de kritikere, der vil underminere arbejdsmarkedsmodellen og taler for øget lovgivning.  

- Det vil være en katastrofe. Og det vil kunne medvirke til, at store grupper vil blive working poor i Danmark, sagde han.

Han begrundede det med, at erfaringerne fra udlandet, hvor arbejdsmarkedet i langt højere grad bygger på lovgivning, bestemt heller ikke er til lønmodtagernes fordel. I Tyskland er der en mindsteløn på 60 kr, og hvis niveauet for en eventuel lovbestemt mindsteløn i Danmark eksempelvis landede på 110 kr., ville den være langt under lønvilkårerne for mange privatansatte danske lønmodtagere. Og det ville i givet fald være et stærkt angreb på den danske model.

Den danske model i 2020

Den danske model skal snart igen bevise sit værd, når arbejdsgivere og lønmodtagere om få måneder sidder på hver sin side af bordet i forhandlingslokalerne ved forhandlinger om overenskomsterne, der skal fornyes i 2020.

Claus Jensen forventer at lønmodtagerne har noget til gode fra finanskrisen, hvor der blev lagt en dæmper på lønstigningerne.

- Under finanskrisen gik det dårligt for industrien, og vi mistede 100.000 arbejdspladser. Nu har det gået fantastisk i en længere årrække, og vi kunne tænke os mere loyalitet fra virksomhederne i forhold til lønnen.

Kim Graugaard hæftede sig ved andre udfordringer for den danske model.

- Vi har generelt et godt samarbejde mellem Dansk Industri og Dansk Metal. Men der er nogle steder hvor samarbejdet fungerer dårligt, der er stor variation på begge sider af bordet, hvor man ikke er på omdrejningshøjde med den resultatorienterede danske model. 

Læs også: Sæt en ansvarlig kurs for Danmark

Skrevet af:

Uffe Hansen