Historisk vendepunkt i industrien
Efter mere end 40 års nedgang i antallet af industriarbejdspladser i Danmark, er der igen fremgang. Et turning point, mener forsker. DI glæder sig over, at udviklingen kommer hele Danmark til gavn.
Glemt alt om produktion i Danmark. Det er alt for dyrt. Virksomhederne kan få produceret deres varer både bedre og billigere i udlandet. Sådan lød den lidt grovkornede dom over Produktionsdanmark i mange år, mens industriarbejdspladserne forsvandt i titusindvis.
Nu er kurven imidlertid for alvor knækket. 2018 er det femte år i streg med fremgang i antallet af industriarbejdspladser, der nu er vokset med cirka 17.000, så antallet er oppe på 294.755. Det er det højeste antal i et årti og vidner om, at fem årtiers nedtur kan være stoppet, mener professor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.
- Det er et turning point. Samtidig med at vi ser produktiviteten stige i industrien, ser vi flere ansatte. Det vidner om, at der er en høj efterspørgsel på de danske virksomheders produkter og sætter en streg under, at danske virksomheder er i verdensklasse inden for flere brancher, siger Philip Schröder.
Læs også: Ventilkoncern tredobler omsætningen i Sydafrika
Hele Danmark vinder på fremgang i industrien
I Dansk Industri er der store glæde over den markante fremgang i antallet af industriarbejdspladser, der ifølge direktør i DI Kent Damsgaard kommer hele Danmark til gavn.
- Industrien er tilstede i hele Danmark. Og industriarbejdspladserne kaster mange andre job af sig, når virksomheder har brug for underleverandører. Det er både inden for handel, service og transport.
- Produktionsarbejdspladser batter langt mere end offentlige job, når vi taler om lokal vækst og udvikling, siger Kent Damsgaard.
Som det fremgår bagerst i magasinet, er Sydjylland den del af Danmark, hvor der er fleste industrijob efterfulgt af Øst- og Vestjylland.
Ifølge Kent Damsgaard har industriarbejdspladserne ydermere den fordel, at de ofte er ”vores vindue til verden”.
- Industrien sælger sine produkter til hele verden. Det er med til at finansiere vores import og gør, at vi ikke har underskud på betalingsbalancen, som vi døjede med i 1980’erne.
I slutningen af 1990’erne og op igennem 00’erne var der politisk skabt en ide om, at vi i Danmark kunne leve af viden alene. Heldigvis er de tosserier glemt nu. Kent Damsgaard, Politisk direktør
Artiklen fortsætter under billedhenvisningen
Erhvervsordførerne for Socialdemokratiet og Venstre glæder sig over de mange tusinde nye industrijob og giver deres bud på, hvordan udviklingen kan fortsætte i artiklen "Politikere jubler over flere industrijobs i linket herunder".
Foto: GettyPolitikere jubler over flere industrijob
Nu kan vi igen konkurrere
Men hvordan kan det være, at årtiers nedgang i antallet af industriarbejdspladser nu for alvor er vendt?
Direktør i DI, Kent Damsgaard, mener, at der er flere forklaringer. For det første har der i de senere år været fremgang i økonomien både herhjemme og i udlandet. Det gør det lettere for virksomhederne at sælge deres produkter, og øger behovet for medarbejdere.
Mindst lige så vigtigt er det dog, at den tidligere så slidte konkurrenceevne i de danske industrivirksomheder efter finanskrisen også er blevet bedret som følge af en fornuftig lønudvikling og fremgang i produktiviteten.
- Op til finanskrisen blev vores konkurrenceevne kraftigt forværret. Vi blev dyrere og dyrere i Danmark, uden at vi blev tilsvarende dygtigere og dygtigere. Det kostede dyrt, da finanskrisen ramte. Men i de senere år har vi, både som samfund og ude på den enkelte virksomhed, arbejdet hårdt på at få vendt den udvikling, så vi nu bedre kan konkurrere med udlandet, siger han.
Det ses også tydeligt i tallene. Hvor Danmark mistede cirka 80.000 industrijob fra 2007 til 2013, har der siden hen været en fremgang på de førnævnte 17.000.
En del af udviklingen skyldes også et paradigmeskift i måden at tænke på industrien i Danmark, mener Kent Damsgaard.
- I slutningen af 1990’erne og op igennem 00’erne var der politisk skabt en ide om, at vi i Danmark kunne leve af viden alene. Heldigvis er de tosserier glemt nu. Det har også betydet, at der politisk er taget en række fornuftige beslutninger, der sætter en streg under, at produktion og vidensjob går hånd i hånd, siger DI-direktøren, der fremhæver fjernelsen af PSO-afgiften som ”en af de største afgiftslettelser i nyere tid”.
Læs også: Få fingre i Indiens milliardvækst
Kan det fortsætte?
Spørgsmålet er selvfølgelig, om den positive udvikling i antallet af industrijob i Danmark kan fortsætte?
Ifølge Kent Damsgaard afhænger det i høj grad af, om vi kan bevare vores konkurrenceevne, og om vi kan sikre nok dygtige medarbejdere til industrien.
Her spiller det positivt ind, at en højere grad af automatisering og brug af robotter og ny teknologi, kan være med til gøre os langt mere produktive, og samtidig give os mulighed for at producere mere fleksibelt og helt nye produkter.
- Men vi skal som samfund også fortsætte arbejdet med at sikre nok medarbejdere, og vi skal på virksomhederne have mange flere praktikpladser. Og så skal vi hele tiden have et vågent øje på omkostningerne, siger direktøren.
Samtidig gælder det om, at man fra politisk side bliver ved med at understøtte sammenhængen mellem forskning, viden og produktion.
- Vi skal indrette vores afgiftssystem på en intelligent måde. Og vi skal sikre, at der er medarbejdere nok til virksomhederne, siger han.
Læs hele magasinet DI Business med tema om produktion i Danmark
Fakta
Industri på agendaen
Industrien kom i fokus efter finanskrisen, efter at den politiske debat i 00’erne til tider skabte en opfattelse af, at produktion i Danmark hørte fortiden til.
I 2014 nedsatte den daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) sit produktionspanel. Og i 2015, efter regeringsskiftet, nedsatte erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) sit eget produktionspanel.
Danfoss’ daværende koncernchef, Niels B. Christiansen, var formand for begge paneler. Panelerne skulle sikre, at danske produktionsvirksomheder i fremtiden klare sig i den globale konkurrence.
