Cecilie Beck og Anders Lund Madsen styrer DI's debatter på Folkemødet

Illustration: Camille Henningsen
10.06.19 DIB Nyheder

Hvordan skaber vi verdens bedste Danmark?

Et stærkt samfund har brug for stærke virksomheder - og omvendt. Besøg Dansk Industri i Klostergaarden på Folkemødet og deltag i debatter om, hvordan vi skaber verdens bedste Danmark. Sammen.

Et stærkt samfund har brug for stærke virksomheder – og omvendt. Det er Danmark et lysende eksempel på. Vi bor i et af verdens mest velstående samfund. Vi har tillid til hinanden, og velstanden kommer alle til gode. Dét er blandt andet takket være et stærkt samarbejde. Mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Mellem politikere og virksomheder. Mellem Danmark og landene omkring os. 

Dansk Industris (DI) ambition er, at Danmark skal være verdens bedste land at leve i og drive virksomhed i. Vi er allerede godt på vej. Men hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, som bekymrer befolkningen mest – som klimaforandringer og immigration, kræver det, at virksomheder og samfund står sammen, tænker sammen og arbejder sammen –  mere end nogensinde før.

Det bærer vores program på årets Folkemøde også præg af. For i år har vi et simpelt formål med vores tilstedeværelse:

Vi vil udfordre erhvervsledere, toppolitikere og ungdommen på det gode samspil mellem samfund og virksomheder. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi blive blandt de dygtigste i verden til at kombinere vækst og velstand med bæredygtighed. Det vil både kunne give indtjening til Danmark og betale for vores fremtidige velfærd og samtidigt være med til at løse nogle af de verdensmål, som Danmark – sammen med 192 andre lande har skrevet under på, vi vil nå.

Så slå gerne  et smut forbi Klostergaarden i Allinge og deltag i vores debatter om, hvordan vi skaber verdens bedste Danmark.

Sammen.

Med venlig hilsen 

Marion Hannerup, Kommunikationsdirektør i DI. 

Program for Folkemødet 2019

Marion Hannerup

Marion Hannerup

Kommunikationsdirektør

  • Direkte +45 3377 3835
  • Mobil +45 2320 1029
  • E-mail mhan@di.dk

Relateret indhold