Under valgkampen var flere partier ude med forslag om at styrke den grønne forskning væsentlig i årerne fremover. Det hilser vi velkommen i DI, Dansk Metal, ATV og IDA. En styrkelse af den offentlige, grønne forskning vil nemlig både være med til at løse de globale klimaudfordringer og skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor er vores fire organisationer gået sammen i en ny forskningsalliance, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne i en global økonomi, der i stigende grad drives af nye teknologier.

Teknisk og naturvidenskabelig forskning i verdensklasse – udviklet i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder – er afgørende, hvis vi også i fremtiden skal have et Danmark med høj beskæftigelse og stor velstand.

Et godt eksempel på det er den fynske robotbranche, som udklækker den ene globale succesvirksomhed efter den anden. Universal Robots, MIR og Blue Ocean Robotics for bare at nævne nogle få. Fællesnævneren for virksomhederne er, at de er udsprunget af et samarbejde mellem universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder. Og så spiller de ind i en global bæredygtigheds-dagsorden, der i stigende grad handler om smarte arbejdsgange og effektiv udnyttelse af ressourcer.

Det fokus gav bl.a. robotvirksomheden Odico, en raketintroduktion på børsen sidste år, med løftet om at revolutionere byggebranchen med et nyt miljørigtigt koncept, der kan reducere betonmængden og dermed CO2-udledningen fra byggeri.

Læs også: Robotchef til politikere: Lad robotter give sygeplejersker bedre tid til patienterne

Viden er en bæredygtig vækstmotor

Teknisk- og naturvidenskabelig forskning bidrager til at løse ikke alene miljø- og klimaudfordringer, men til udvikling af løsninger på alle de globale udfordringer, som FN har sat fokus på med de 17 verdensmål.

De såkaldte SDG’er udgør et stort og voksende, globalt marked for produkter og løsninger, der skal sikre sunde fødevarer, drikkevand, vedvarende energikilder, produktiv udnyttelse af ressourcer, et rent miljø og stoppe klimaforandringerne.

Disse områder hører allerede i dag til blandt Danmarks styrkepositioner, og allerede i dag bidrager danske virksomheder til at løse de globale udfordringer. De skaber løsninger, som er i høj kurs i udlandet, og som skaber nye arbejdspladser og finansierer vores velfærdssamfund.

Læs også: Vand bliver et af dette århundredes største udfordringer

Forskningstunge virksomheder tjener penge

Analyser fra ATV, viser bl.a., at forskningsintensive virksomheder, der beskæftiger en høj andel af medarbejdere, der er uddannet inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, og som samarbejder med universiteter, er langt mere produktive - og har langt højere vækst i omsætning, antal medarbejdere og eksport – end det øvrige erhvervsliv. Det gør sig særligt gældende for Danmarks nye vækstlag af startups, hvor forskningsintensive iværksættere spurter fra alle øvrige iværksættervirksomheder i de første 10 leveår.

Alene af den grund bør vi skrue op for investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det gør Danmark til en stærk aktør på den globale scene for bæredygtige løsninger, styrker vores vækstlag og sikrer vores fremtidige arbejdspladser og velfærd.

Læs også: Ventilkoncern tredobler omsætningen i Sydafrika

Danmark halter bagefter

Det er derfor også meget alarmerende, at vi i dag halter efter vore naboer, hvad angår prioriteringen af teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Samtidig er særligt de asiatiske vækstøkonomier begyndt at investere målrettet i forskning generelt og særligt i teknisk og naturvidenskabelig forskning. I Europa bruger lande som Tyskland, Schweiz, Belgien og Finland alle over 50 pct. af deres offentlige forskning til teknisk og naturvidenskabelig forskning. I Danmark allokerer vi til sammenligning under 40 pct. af de offentlige forskningsinvesteringer til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Dermed er Danmark et af de OECD-lande, der prioriterer området lavest.

Læs også: MADE bag milliongevinster for Produktionsdanmark

Varigt løft på 3 milliarder kroner

Vi anbefaler derfor, at der gives et varigt løft til teknisk og naturvidenskabelig forskning på 3 mia. kr. i 2022. Det kan ske via gradvis indfasning med et løft på 1 mia. kr. ekstra årligt i 2020, 2021 og 2022, således at niveauet løftes med 3 mia. kr. årligt fra 2022. På sigt ønsker vi, at de offentlige forskningsmidler inden 2030 skal løftes fra 1 til 1,5 pct. af BNP med særlig vægt på den tekniske og naturvidenskabelige forskning, der bør fylde mindst 55 pct. af de nye midler.

Det er høje ambitioner. Det ved vi. Men vi mener, at det er pinedød nødvendigt, hvis vi skal skabe danske arbejdspladser baseret på nye teknologiske løsninger, som kan løse de globale klima- og bæredygtighedsudfordringer.

Skrevet af: Kim Graugaard fungerende administrerende direktør i Dansk Industri, Claus Jensen formand for Dansk Metal, Lia Leffland akademidirektør i ATV og Thomas Damkjær Petersen formand for Ingeniørforeningen.

Læs også: Ny alliance vil sikre arbejdspladser og grønne løsninger gennem forskning