"Vi ser store muligheder for, at platformen "virksomhedsguiden" kan udvikle sig til en intelligent hjælp for virksomhederne i selv komplicerede sager, og sikre virksomhederne en ensartet høj service på tværs af landet," siger Dorte Gram Nybroe, chef for SMV og iværksætteri i Dansk industri (DI).

01.07.19 DI Business Nyheder

Ny guide samler virksomhedsvejledninger fra 102 instanser

Vejledninger fra 16 forskellige myndigheder, 6 erhvervshuse samt erhvervsfremmetilbud fra over 80 erhvervsfremmeaktører er samlet i ny digital platform til virksomheder. ”Det er en milepæl,” siger DI.

Fredag 28. juni så Virksomhedsguiden dagens lys. Det er et helt nyt digitalt redskab,  der skal give virksomheder bedre adgang til vejledning og information om opstart, drift, udvikling, indblik i de mest relevante virksomhedsrettede love og regler og vejlede om forretningsudvikling.

Samtidig giver Virksomhedsguiden overblik over de tilbud, der udbydes på tværs af den offentlige erhvervsfremmeindsats - lige fra den lokale erhvervsservice til statens ordninger.

 - Vi har set meget frem til lanceringen af Virksomhedsguiden, der er et helt centralt tiltag for at hjælpe virksomhederne bedre. Lanceringen er en milepæl for det nye system, og jeg mener, vi kan være utrolig godt tilfreds med det produkt, der er kommet ud, siger Dorte Gram Nybroe, chef for SMV og iværksætteri i Dansk industri (DI).

Læs også: Tillid er passwordet til Danmarks digitale fremtid

Vi glæder os til at følge den videre udvikling af virksomhedsguiden Dorte Gram Nybroe, Chef for SMV & Iværksætteri

Løbende opdatering og udvikling

Virksomhedsguiden har ved lanceringen samlet vejledning på tværs af mere end 16 forskellige myndigheder og 6 erhvervshuse samt erhvervsfremmetilbud fra over 80 erhvervsfremmeaktører.

- Vi ser store muligheder for, at platformen kan udvikle sig til en intelligent hjælp for virksomhederne i selv komplicerede sager, og sikre virksomhederne en ensartet høj service på tværs af landet. Det være sagt så kræver det en videre udvikling af platformen, så den kan personaliseres og struktureret indhente informationer om virksomhedernes behov, siger Dorte Gram Nybroe.

Det er Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig for Virksomhedsguiden, der skal drives som en fællesoffentlig platform, der henvender sig til navnlig iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Den vil løbende blive opdateret og videreudviklet for både virksomheder og aktører i erhvervsfremmesystemet.

- Vi glæder os til at følge den videre udvikling af virksomhedsguiden, siger Dorte Gram Nybroe.

Læs også: 40 offentlige ledere: "Vi har brug for øget samarbejde med private virksomheder"

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Dorte Gram Nybroe

Chef for SMV & Iværksætteri

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk
Relateret