Helen Kidane Feshaye (tv) kom til Danmark fra Eritrea i 2014. I dag uddanner hun sig til industrioperatør samme med kollegaen Torben Furbo Nielsen.

Foto: Niels Hougaard
31.07.19 DI Business Nyheder

Pressalit uddanner flygtninge og danskere i parløb

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er blevet forlænget til 2022. Det betyder, at virksom­heden Pressalit fortsat kan integrere flygtninge på fabrikken i Ry i Østjylland.

Der er toiletsæder helt op til loftet i produktionshallen hos Pressalit A/S i den lille stationsby Ry 12 kilometer fra Skanderborg. Det tager tid at komme igennem virksomhedens afdelinger. For hos Pressalit hilser man på sine kolleger, om end de er fra Eritrea, Syrien eller Ry.

Mette Dyhl Prola er Chief Marketing Officer i Pressalit og ansvarlig for virksomhedens arbejde med mangfoldighed. Det indebærer integrationsgrunduddannelsen (IGU), hvor flygtninge over to år bliver integreret på danske arbejdspladser.

– Vi vil gerne have engagerede og kompetente medarbejdere, om det er flygtninge eller ej. Vi har som virksomhed en forpligtelse til at bringe flere i beskæftigelse, siger hun.

IGU’en har siden 2016 været en mulighed for virksomheder, der leder efter arbejdskraft og samtidig vil gøre en forskel for landets flygtninge. I april 2019 blev ordningen forlænget til 2022. Næsten samtidig rundede antallet af IGU-forløb 2.000.

– Det er meget positivt, at ordningen er blevet forlænget. Gennem samarbejdet med Skanderborg Kommune kan vi fortsat integrere flere flygtninge på arbejdsmarkedet med kombinationen af uddannelse, beskæftigelse og integration, siger Mette Dyhl Prola.

Læs også: ”Nu hjælper jeg andre flygtninge”

Integreret industrioperatør

Hos toiletsædeproducenten har Mette Dyhl Prola, sammen med blandt andet virksomhederne Grundfos A/S og Kamstrup A/S, valgt at udvide arbejdet med IGU’er. Det gør, at en ufaglært, dansk medarbejder sættes sammen med en flygtning på IGU-forløbet.

– Når vi vurderer, at flygtningene er klar til at blive uddannet yderligere, overgår de fra IGU-aftalen til en uddannelsesaftale og påbegynder industrioperatøruddannelsen, siger hun.

Under uddannelsen bliver en flygtning sat sammen i par med en dansk medarbejder. De passer på skift det samme job. Hver anden uge er den ene på skole, mens den anden passer jobbet hos Pressalit, og ugen efter er det omvendt.

– Den model har vi valgt, fordi det giver mulighed for at uddanne flere på en gang, samtidig med at vi sikrer produktionen, som kører i døgndrift, forklarer hun.

Læs også: Sådan får du en lærling på krogen

Qua arbejdet i sig selv har vi et rigtig stærkt integrationsinstrument som virksomhed. Det synes jeg, vi er forpligtet til at bruge Mette Dyhl Prola, Chief Marketing Officer, Pressalit

Et stærkt integrationsinstrument

Pressalit har fire flygtninge ansat, som enten har været eller er i gang med IGU-forløbet. Skanderborg Kommune hjælper virksomheden med at finde flygtninge, der vil arbejde hos Pressalit. Dernæst bliver de oplært i forskellige jobs og får løbende danskundervisning på virksomheden.

– Undervisningen er meget fokuseret på brug i virksomheden. Det er altså fagord og sproget på en produktionsarbejdsplads, de primært undervises i. Det danske hverdagssprog kommer af sig selv i omgangen med vores andre medarbejdere, fortæller Mette Dyhl Prola.

Siden IGU’en trådte i kraft i 2016, er andelen af flygtninge i arbejde efter tre års ophold i Danmark steget fra 20 procent til 43 procent i fjerde kvartal af 2018. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Mette Dyhl Prola fortæller, at Pressalit lægger vægt på, at alle behandles ens i virksomheden.

– Det handler om at skabe et fællesskab, de bliver en del af. Vi fokuserer ikke på de forskelligheder, der måtte være mellem vores medarbejdere. De skal ikke kunne spise flæskesvær i kantinen eller sige ”rød grød med fløde” for at være integreret. I hvert fald ikke hos os, siger hun.

Mette Dyhl Prola mener ikke, at det kun er op til kommunen at integrere flygtninge. Virksomhederne kan gøre en kæmpe forskel for integrationen af mennesker med en anden baggrund end dansk.

– Qua arbejdet i sig selv har vi et rigtig stærkt integrationsinstrument som virksomhed. Det synes jeg, vi er forpligtet til at bruge, siger hun.

Læs også: Fra fejedreng til firmaejer

Afrikanske mødetider

Det sproglige kommer hurtigt af sig selv, men der kan være andre vanskeligheder med kommunikationen, fortæller Mette Dyhl Prola.

– Eksempelvis kunne vores IGU-medarbejder Helen fra Eritrea i starten stå lige ude foran chefens vindue og smalltalke med en, selvom hun var for sent på den.

IGU’erne er ansat på helt samme vilkår som resten af medarbejderne i Pressalit. Så det er vigtigt, at de følger de samme regler – også for mødetider. Det kræver nogle gange lidt ekstra dialog.

– Helen tænkte ikke over det, fordi hun vægter den menneskelige relation højere end tiden. Det er jo helt omvendt i Danmark. Der er bare en kulturel forskel, vi har talt igennem med hende, siger Mette Dyhl Prola.

Det er ikke svært at mærke, at der er plads til mange forskellige mennesker hos Pressalit. Og det virker næsten for tilfældigt, at dagens menu i kantinen står på afrikansk mad.

Læs også: Lettet ISS: Nu bliver det nemmere at have udenlandske medarbejdere ansat

Fakta

PRESSALIT A /S 

Mette Dyhl Prola, Chief Marketing Officer siden 2018

Producerer udstyr til badeværelser 

Grundlagt i 1954 i Ry

Ejet af brødrene Dan og Kim Boyter (adm. direktør)

Omsætning 367 mio. kr., overskud 18,3 mio. kr. (2018)

Kilde: Pressalit A/S

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lone Folmer Berthelsen

Erhvervsuddannelseschef

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk
Relateret