Det danske hjemmeværn blev oprettet efter 2. verdenskrig blandt andet for at få styr på en betydelig ildkraft og kompetence - som befandt sig uden for samfundets kontrol – og bruge det til at løse for eksempel militære opgaver.

Skal Danmark gå samme vej, så danske cyberkapaciteter kan samles og koordineres i tilfælde af et angreb?

Tanken kunne være at skabe en kommandostruktur med frivillige, der stiller deres ekspertviden til rådighed i tilfælde af et cyberangreb eller deres kapaciteter såsom servere til rådighed for forsvaret. Noget lignende er gjort i Estland, som i 2007 blev udsat for et massivt hackerangreb og tre år senere skabte Küberkaitseliit (KKL) en cyberenhed under det estiske hjemmeværn.

I disse måneder sker der en ændring i hele krigsbegrebet:

Israel angreb i april måned hackere fra Hamas med et missilangreb i realtime. Dermed er den grænse, der hidtil har været mellem konventionel krig og cyberkrig, ophævet. I NATO og Rusland operer man med, at et cyberangreb kan modsvares med et konventionelt angreb. Cyberkrig er med andre ord en mulighed i det digitale samfund, og cyber er blevet et militært domæne på linje med luften, havet og land.

Derfor er det til diskussion, hvordan Danmark bedst kan forsvare sig mod et cyberangreb - og hvordan man undgår aktioner, der eskalerer situationen. Her udgør det civile samfund både et mål og et muligt redskab for forsvaret. Er et cyberhjemmeværn en del af løsningen?

Medvirkende:
Lars Bangert Struwe, Generalsekretær, PhD, Tænketanken Atlantsammenslutningen
Poul-Henning Kamp, softwareudvikler og kendt debattør på det digitale område
Mette Nikander, CEO, C-cure