Der er brug for flere studerende på de teknologiske uddannelser, derfor er det ærgerligt , at optaget ikke er steget markant i år, mener Dansk Industri.

Getty  Images
26.07.19 DIB Nyheder

DI: Tillykke til 65.714 nye studerende

65.714 er optaget på en videregående uddannelse. Det er en stigning på 1 pct. i forhold til sidste år. Fremgangen er positiv, men der er skal endnu flere ind på STEM-uddannelserne, mener DI.

I Dansk Industri er der glæde over, at knap 66.000 i de kommende måneder kan begynde på et nyt studie. 

- Det er positivt, at vi ser en stigning i antallet, der er optaget på en videregående uddannelse. Det vidner om, at de unge har mod på at lære nyt og tillære sig de kompetencer, som Danmark og danske virksomheder skal bruge for at klare sig i den globale konkurrence, siger Mette Fjord Sørensen, der er DI’s chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed.

Hun ærgrer sig imidlertid over, at der kun er sket en meget begrænset fremgang på én procent – svarende til 197 personer – i antallet af optagne på de såkaldte STEM-uddannelser, der blandt andet tæller uddannelser indenfor IT, teknologi og naturvidenskab. Samtidig er antallet af optagne faldet på ingeniøruddannelserne.

-Vi har brug for dygtige og innovative unge mennesker, der kan være med til at skabe de nødvendige løsninger, siger Mette Fjord Sørensen og tilføjer:

- DI og erhvervslivet vil fortsætte med at fortælle de unge om de muligheder, der er i STEM-uddannelserne, så de ved, at de skal søge dem, hvis de gerne vil være med til f.eks. at løse klimaudfordringerne og udvikle kunstig intelligens og digitale løsninger, siger Mette Fjord Sørensen. 

Læs også: Energiforskning giver bang for the buck

 

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen