Erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen videorapporterer fra den stort opsatte begivenhed World Skills, VM i håndværk, i Kazan i Rusland.

28.08.19 DIB Nyheder

”Alle medarbejdere følger Casper på sociale medier”

Den danske industritekniker Casper Rasmussen blev tirsdag aften præmieret efter fire intense konkurrencedage i den russiske by Kazan under World Skills, VM i håndværk. Erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen videorapporterer fra den stort opsatte begivenhed.

Otte af 14 danske deltagere ved World Skills, VM i håndværk, kom hjem fra den russiske by Kazan med en medalje om halsen. Der er tale om otte udmærkelser, såkaldte “Medaillons for Excellence” som gives til dem, der i hver deres konkurrence har opnået et antal point i den absolutte top, men uden at nå 1., 2. eller 3. pladsen. Syv af danskerne endte i top 10 i deres individuelle konkurrencer. 

- Selvom det ikke blev til nogen podie-pladser kan vi bestemt være stolte af vores virksomheders og erhvervsskolers uddannelse af dygtige faglærte. Vi opnår resultater, der proportionalt overstiger et land som Danmark i størrelse. Det lægger de også mærke til hos de øvrige 60 nationer, som er med her til World Skills, lyder fra Lone Folmer Berthelsen, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI.

Læs også: Silkeborgvirksomhed hædret for ekstraordinær lærlingeindsats

Koster det ikke kassen?

Lone Folmer Berthelsen har fulgt konkurrencerne fra sidelinjen i den russiske by Kazan. Herfra har hun løbende og på en stærkt svingende internetforbindelse hjemsendt reportager og interview med deltagerne og de medrejsende virksomhedsrepræsentanter.

Blandt andet har hun interviewet Lars Christiansen, produktionschef i KVM, der er daglig arbejdsplads for en af de danske medaljevindere – industritekniker Casper Rasmussen. Hun spørger blandt andet, om det ikke koster kassen for KVM International, at Casper Rasmussen har brugt meget tid på træning.

- Jo, Men det er en investering, der kan hjælpe os med at tiltrække lærlinge, og så skulle det gerne give afkast til andre mennesker og andre lærlinge. Kollegerne derhjemme er helt vildt stolte og følger Casper på alle sociale medier, siger Lars Christiansen, produktionschef hos KVM.

Til World Skills dystede flere end 1300 deltagere fra 63 lande i 53 forskellige fag over fire dage med konkurrencer.

Medaljerne blev uddelt tirsdag ved et stort show på Kazan Arena, hvor blandt andet den russiske præsident, Vladimir Putin, holdt tale.

Læs også: Bygma sprænger rammerne: ansætter 50 nye elever

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lone Folmer Berthelsen

Lone Folmer Berthelsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk

Relateret indhold