Chr. Hansens adm. direktør Mauricio Graber ser naturlig plantebeskyttelse som en game-changer, der giver planteavlerne bæredygtige fordele her og nu – ikke i morgen eller om ti år.

Foto: Thomas Arnbo
23.08.19 DI Business Nyheder

DI Prisen - Chr. Hansen giver landbrug grøn plantebeskyttelse

Chr. Hansen A/S er nomineret til DI Prisen 2019 for udviklingen af naturlig plantebeskyttelse. Adm. direktør Mauricio Graber fortæller her om, hvordan produktet styrker grøn omstilling.

Hvordan er plantebeskyttelse blevet til?
Chr. Hansen lancerede sine aktiviteter inden for naturlig plantebeskyttelse i 2013. Vores bakterier er nøje udvalgt og har dokumenteret effekt. Derfor kan de bidrage til at løse nogle af de største udfordringer landbruget står overfor.

Hvad er det særlige ved produktet?
Mikrober i jorden fungerer langt hen ad vejen på samme måde som mikrober i menneskekroppen, hvor de bidrager til at nedbryde maden, tilgå næringsstoffer og beskytte deres vært mod indtrængende fjender. Mikrobielle løsninger bliver mere og mere vigtige og udgør en helt ny og ikke mindst bæredygtig måde, at forbedre produktivteten på.

Hvordan kan plantebeskyttelsen gøre verden mere bæredygtig?
Klimaændringer, begrænsede ressourcer og en stigende verdensbefolkning har lagt et kolossalt pres på landbrugssektoren. Chr. Hansens naturlige løsninger til plantebeskyttelse giver landmænd adgang til en helt ny teknologi og nye metoder, der sætter dem i stand til at drive landbrug på en mere bæredygtig måde.
Vi tror på, at vi gennem innovation og bedre løsninger til landbruget kan tilbyde planteavlere flere værktøjer til at imødegå disse udfordringer.

Hvad har det kostet at udvikle?
Chr. Hansen er en virksomhed, der er bygget på videnskab og innovation. Over syv procent af omsætningen bruges på forskning og udvikling. Plantebeskyttelse er ét af Chr. Hansens tre strategiske fokusområder, som betyder, at vi ser et stort kommercielt potentiale og derfor også investerer betydeligt i området.

Hvad forventer I jer af produktet ift. salg, eksport og arbejdspladser?
I og med at plantebeskyttelse er et strategisk fyrtårn for Chr. Hansen, indebærer dette, at ambitionen for plantebeskyttelse når en årlig omsætning på 100 millioner euro i 2025. Området er det hurtigst voksende i Chr. Hansen, og vi forventer, at det fortsætter på denne måde i årene fremover.

Hvorfor skal Chr. Hansen vinde DI Prisen?
Naturlig plantebeskyttelse er en ny teknologi, der kan blive en game-changer i forhold til at bringe helt nye og bæredygtige løsninger til planteavlerne her og nu – ikke i morgen eller om ti år. Vi skal vinde DI Prisen, fordi vi tilbyder markedet flere naturlige produkter og alternativer og på den måde bidrager til et mere bæredygtigt landbrug – både med hensyn til miljømæssigt aftryk, arbejdsforhold og effektivitet.
Det  går hånd i hånd med den grønne omstilling, som alle industrier skal arbejde henimod, og som støtter op om FN’s verdensmål.

Mere om de fem nominerede til DI Prisen her

Vinderen af DI Prisen findes på DI's topmøde 2019, som finder sted 17. september.

Se mere fakta under videoen

DI Prisen

DI Prisen gives i år til en virksomhed, der har gjort en ambitiøs indsats for grøn omstilling, som har skabt forbedringer inden for miljø, klima eller energi. Fem virksomheder er nomineret. Kåringen af vinder finder sted ved DI Topmødet 17. september.

Derfor er Chr. Hansen nomineret til DI Prisen:

Chr. Hansen er nomineret for udviklingen af naturlig plantebeskyttelse, som kan øge udbyttet af afgrøder sukkerroer, soja og majs med over 10 procent. Begrundelser:

·          Vigtigt bidrag til verdensmål nr. 2 (stop sult)

 

·          Bæredygtig plantebeskyttelse er helt afgørende – bruger ingen kemi

·          Viser vejen til et mere bæredygtigt landbrug ift. miljø og arbejdsforhold

Kilde: Ekspertkomiteen

Fakta

Chr. Hansen A/S

·          Global biovidenskabelig virksomhed, som udvikler naturlige løsninger til fødevarer, kosttilskud, farmaceutiske produkter og landbrugssektoren.

·          Grundlagt i 1874 af farmaceut Christian D.A. Hansen. Hovedkvarter i Hørsholm og børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

·          Ca. 3700 medarbejdere i over 30 lande. Omsætningen i regnskabsåret 2017/18 var 1,1 mia. euro.

·          Adm. direktør Mauricio Graber

Kilde: www.chr-hansen.com

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret