23.08.19 DI Business Nyheder

Industrien har brugt mere energi

Nye tal: Energiforbruget på industriarbejdspladser i Danmark er steget fra 2016 til 2018. Det kalder på mere effektivisering, mener DI.

Energiforbruget er steget på danske industrivirksomheder, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men stigningen i industriens energiforbrug på cirka 6 pct. kan ses i lyset af en mængdemæssig stigning i industriproduktionen på 7 pct. Så den mangeårige tendens til højere energieffektivitet synes overordnet at fortsætte, vurderer Dansk Industri (DI). Alligevel opfordrer branchedirektør for DI Energi, Troels Ranis til øget energieffektivisering.

- At industriens energiforbrug er steget viser, at der fortsat er brug for energieffektivisering. Vi har de seneste år oplevet øget produktion fra industrien, hvilket har fået energiforbruget til at stige. Med et øget fokus på energieffektivisering kan udviklingen vendes, så vækst og mindre energiforbrug kan gå hånd i hånd, siger han.

Samtidig understreger Troels Ranis, at en stigning i energiforbruget ikke behøver at betyde, at industrien belaster klimaet yderligere.

- Selvom industrien energiforbrug er steget, er det ikke ensbetydende med, at udledningen af drivhusgasser fra industrien er den samme. Industrien er storforbrugere af el, men i takt med at elsektoren bliver mere og mere grøn, så falder udledningen fra industrien, siger Troels Ranis.

Danmarks Statistik vurderer, at industriens reelle stigning er mellem 4 og 5 pct., mens resten op til de 6 pct. afspejler inddragelse af nye, supplerende data.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Troels Ranis

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk
Relateret