Der er brug for et nationalt center for energilagring, som kan styrke udviklingen af nye teknologier til at konvertere og lagre energi, mener DI.

Video: Aman Reehal
28.08.19 DIB Nyheder

Millioner fra regeringen til lagring af grøn energi

Regeringen udbyder nu 128 mio. kr. til udvikling af teknologier til lagring og konvertering af strøm fra bl.a. vind- og solenergi. Det er en ekstremt vigtig brik til løsning af klimakrisen, siger DI.

”Danmark har nogle af Europas største vindressourcer og har en stærk vindmølleindustri. Teknologi til lagring og konvertering af den strøm, der produceres, er afgørende for at kunne udnytte det potentiale bedst muligt.”

Sådan skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse, hvor det bekendtgøres, at regeringen udbyder 128 mio. kr. til udvikling af teknologier til lagring og konvertering af strøm fra bl.a. vind- og solenergi.

- Danmark skal indtage en global lederrolle og blive frontløber på teknologi til lagring og konvertering af grøn strøm. Vi skal udvikle fremtidens grønne løsninger, og det har vi et godt udgangspunkt for med den viden og teknologi, der er udviklet i Danmark og særligt i den danske vindindustri. Det fundament skal vi bygge videre på, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Læs også: DI: Vindmøller på Horns Rev 3 er et nyt teknologisk fremskridt

. Vi foreslår, at vi styrker forsknings- og innovationsindsatsen hos virksomhederne og etablerer et nationalt center for energilagring Troels Ranis, Vicedirektør

Efterspurgt af virksomheder

I DI Energi roser branchedirektør Troels Ranis initiativet.

- Det er et rigtig godt, at regeringen har besluttet at støtte energilagring med en ny pulje. Virksomheder i energiindustrien efterspørger i høj grad midler til at udvikle og demonstrere nye teknologier til energilagring, siger Troels Ranis.

Han påpeger, at markedet for teknologier til lagring og konvertering af energi vil vokse med fuld styrke det kommende årti.

- Derfor er det rigtigt set, at regeringen satser på energilagring, men det er ikke nok med en bevilling alene i år. I 1970’erne begyndte Danmark at udvikle vindmøller, og det har taget tre årtier at nå til der, hvor vi er i dag. Hvis Danmark for alvor skal komme i front med lagring og konvertering af energi, er det nødvendigt med en langsigtet satsning på dette område, siger Troels Ranis.

Han mener, at effektiv lagring er en ekstremt vigtig brik i det puslespil af initiativer, der skal gøre os i stand til at løse klimakrisen.

- Mange teknologier til energilagring og -konvertering er endnu ikke helt modne , men der er et kæmpe muligheder i fremtiden. Vi foreslår, at vi styrker forsknings- og innovationsindsatsen hos virksomhederne og etablerer et nationalt center for energilagring, siger Troels Ranis.

Læs også: Kronik om energilagring

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Claus Kaae-Nielsen
Skrevet af:

Claus Kaae-Nielsen

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold