Dækningsafgiften gavner mest de kommuner, som ligger tæt på hovedfærdselsårerne. Derfor skal den helst erstattes af en ny jobpræmie,  mener DI.

Foto: Getty Images
03.09.19 DI Business Nyheder

Beløn kommunerne med mindst 5.000 kroner for hvert privat job

Kommunerne får ikke nok ud af at satse på privat jobskabelse. Derfor foreslår Dansk Industri, at regeringen dropper dækningsafgiften og kommunernes andel af selskabsskatten – og i stedet udbetaler en kontant præmie pr. privat arbejdsplads i kommunen.

Mindst 5.000 kroner i kommunekassen for hver privat arbejdsplads.

Det kan blive virkeligheden i landets 98 kommuner, hvis Christiansborg-politikerne tager godt imod et forslag fra Dansk Industri (DI). Det drejer sig om en jobpræmie, som skal gøre det mere attraktivt for kommunerne at skabe bedre rammer for lokal jobskabelse i det private erhvervsliv

- I dag får kommunerne en direkte økonomisk gevinst af det private erhvervsliv i form af en andel af selskabsskatten og ret til at opkræve dækningsafgift på lokale erhvervsejendomme. Men der er nogle grundlæggende problemer med både selskabsskatten og dækningsafgiften, som gør, at indtægterne ikke afspejler den indsats, kommunerne faktisk gør i forhold til erhvervslivet. Og det vil vi gerne lave om på, fortæller Kent Damsgaard, direktør i DI.

Læs baggrunden for DI's forslag om afskaffelse af dækningsafgiften

Vi bør alle spørge os selv, hvilken adfærd vi ønsker at systemet skal fremme i kommunerne. Kent Damsgaard, Direktør

Selskabsskatten svinger fra år til år

I dag får alle kommuner en andel af den selskabsskat, som staten opkræver fra virksomheder med medarbejdere i den enkelte kommune. Men skatteindtægterne kan svinge kraftigt fra år til år, og det gør dem svære at budgettere med.

- Samtidig er der jo nogle kommuner, der – f.eks. af historiske årsager – får meget store indtægter fra bare én eller nogle få store virksomheder, som tilfældigvis ligger i kommunen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at kommunen generelt har et specielt godt erhvervsklima, påpeger Kent Damsgaard.

Dækningsafgiften – den særlige skat på erhvervsejendomme, som kommuner kan vælge at opkræve – giver også problemer på tværs af kommunerne.

- Afgiften var oprindelig tænkt som en art betaling for gode erhvervsforhold. Men med tiden har den udviklet sig til en særskat, der næsten udelukkende bliver opkrævet omkring de store universitetsbyer og langs det statslige motorvejsnet. Her kan kommunerne selvbetjene sig til en indtægt, som ikke nødvendigvis reflekterer deres egen fortræffelighed, men snarere deres placering i forhold til store statslige investeringer, siger Kent Damsgaard.

Han påpeger samtidig, at dækningsafgiften også har andre grundlæggende udfordringer, som bl.a. har udløst kritik fra Den Internationale Valutafond, IMF.

Direkte belønning pr. arbejdsplads

For at skabe en klarere sammenhæng mellem kommunernes indsats og belønningen, har DI derfor udarbejdet to forskellige forslag til en ny, kommunal jobpræmie, der helt eller delvis skal erstatte de gamle kommunale indtægtskilder fra virksomhederne. I begge modeller ophører kommunerne med at modtage en andel af selskabsskatten – den bliver udelukkende en statslig indtægtskilde. Men det beløb, staten på den måde sparer, går til gengæld ubeskåret til den nye, kommunale jobpræmie.

  • Jobpræmie på ca. 5.000 kroner: I den første og mindste model bliver beløbet fra selskabsskatten suppleret med indtægten fra en ny, statslig afgift på 22 pct. af den enkelte kommunes indtægt fra dækningsafgiften. Afgiftens størrelse afspejler ifølge DI det faktum, at hver gang en kommune opkræver 100 kroner i dækningsafgift, så går staten glip af 22 kr. i selskabsskat. De 22 kr. skal kommunen fremover aflevere til staten, og det betyder også, at det nu bliver billigere for kommunerne at sænke dækningsafgiften, fordi de ikke selv bærer hele tabet. Tilsammen kan disse to indtægtskilder finansiere en jobpræmie på ca. 5.000 kroner pr. privat arbejdsplads i den enkelte kommune. Denne model er udgiftsneutral for både kommunerne under ét og for staten.

  • Jobpræmie på ca. 6.000 kroner: I den anden og mere omfattende model kan jobpræmiens øges til ca. 6.000 kroner pr. lokal, privat arbejdsplads. I denne model bliver kommunernes ret til opkræve dækningsafgift helt fjernet, men kommunernes tab bliver dækket af staten (gennem en højere jobpræmie). Alt i alt koster denne model staten knap 1,5 mia. kroner, når de positive afledte effekter medregnes – bl.a. de højere selskabsskatteindtægter, når dækningsafgiften forsvinder. Denne model er udgiftsneutral for kommunerne under ét, men ikke for staten.

Fælles for de to modeller er, at de skaber en helt direkte linje mellem antallet af fastholdte og skabte private jobs og den enkelte kommunes økonomi.

Læs også (analyse i pdf): Skattesmæk på vej til virksomhederne

Hvilken adfærd ønsker vi at fremme?

De foreslåede ændringer vil have betydning for økonomien i mange kommuner, og der kan være behov for en overgangsordning, der tillader en gradvis tilpasning. Men det nye system vil både fremme jobskabelsen og i øvrigt fordele skattekronerne mere ligeligt mellem kommunerne, understreger Kent Damsgaard.

- Vi bør alle spørge os selv, hvilken adfærd vi ønsker, at systemet skal fremme i kommunerne. Her tror jeg, at lokal skabelse og fastholdelse af job er et punkt, der ligger højt på ønskelisten hos mange beslutningstagere. I dag er der desværre en generel tilskyndelse til at satse på at være en bosættelseskommune, der tiltrækker mange – gerne vellønnede – borgere, frem for at være en erhvervskommune, der skaber og fastholder arbejdspladser. Her mener DI, at der skal findes en bedre balance, siger Kent Damsgaard.

Han lægger heller ikke skjul på, at forslagene også er et forsøg på at få gjort endeligt op med den dækningsafgift, som mange virksomheder betragter som gift for den lokale erhvervsudvikling – og som DI siden 2012 har ført en vedvarende kamp for at få nedsat og fjernet.

- Siden 2012 har langt over halvdelen af de 47 kommuner, der dengang opkrævede dækningsafgift, sænket satsen, og ni kommuner har helt afskaffet den. Ingen kommune opkræver i dag en højere sats end dengang. Men det går for langsomt, og derfor håber vi på opbakning til enten at afskaffe afgiften – eller alternativt i hvert fald en justering, så tilskyndelsen til at lempe afgiften bliver større, slutter Kent Damsgaard.

Læs også: DI: Medarbejderaktier skal løfte danske startupmiljøer

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk
Relateret