Danfoss har taget sin egen medicin og producerer i dag dobbelt så meget med den samme energi, som for 10 år siden, fortæller koncernchef Kim Fausing.

Foto: Danfoss
15.09.19 DIB Nyheder

Danfoss: Regeringens CO2-mål er inden for rækkevidde

Danfoss’ koncernchef Kim Fausing er overbevist om, at regeringens CO2-mål er inden for rækkevidde. Men det kræver en hurtig indsats, hvor konkrete mål og retning bliver lagt fast.

Bedre udnyttelse af energi anser Danfoss koncernchef Kim Fausing for en afgørende brik i den grønne omstilling. Teknologierne er allerede på plads til at sænke energiforbruget i bygninger, i forsyningssektoren, landbruget og industrien, vurderer han. 

- Med disse løsninger vil det være muligt at omstille til grøn energi og dermed nå målet om en reduktion af CO2- udledningen på 70 procent i 2030, siger han.

Det vil samtidig gøre den grønne omstilling billigst mulig og uden tab af konkurrenceevne. Det kan i stedet skabe flere arbejdspladser, forventer Kim Fausing.

Danfoss’ termostater, pumper og elektroniske styringer vil medvirke til at nå i mål – også globalt. Dels sparer det energi, dels fremmer det elektrificering, og dels sikrer teknologien friske fødevarer.

- I Danfoss har vi gennem en række år taget vores egen medicin. Vi har reduceret vores energiforbrug i en grad, at vi dag producerer dobbelt så meget, med det samme energiforbrug, som vi havde for 10 år siden. Den indsats fortsætter naturligvis, siger Kim Fausing.

Danfoss vil være CO2-neutral før 2050. Øget brug af grøn energi i produktionen er derfor også på vej. Kim Fausing ser generelt et stort behov for netop at øge produktionen af vedvarende energi.

- Der er brug for tilstrækkeligt med grøn strøm til at elektrificere varme- og transportsektoren. Det er også nødvendigt for at nå de overordnede CO2-mål, siger Danfoss-chefen.

Læs også: Sandahl: Klimaindsats er en af fire grundsten for Danmarks fremtid 

DI Business magasin om grøn vækst som nyt pejlemærke for DI

Magasinet DI Business nr 7 2019 har fokus på grøn vækst som nyt pejlemærke for DI. Læs om virksomheders indsatser og udfordringer, interview med energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S), om unges tilgang til klimaforandringer og virksomheder og meget meget mere. Klik her for at læse online

Foto: Belle Djerberg

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold