26.09.19 DIB Nyheder

DI: Danskerne betaler historisk lidt i rente

Nye tal: Danskernes rentebetalinger fortsætter ned, viser nye tal fra Nationalbanken

Renterne som de danske husholdninger betalte på deres lån er faldet en knivsspids fra 2,2 pct. i juli til 2,18 pct. i august, viser nye tal fra Nationalbanken. Det er en ny historisk bundrekord.

- Selvom man ikke skulle have troet det, er det endnu engang blevet billigere for danskerne at låne i banker og realkreditinstitutter. Med dagens tal har en dansk husstand udsigt til at spare knap 1.000 kr. i år på den faldende rente i forhold til, hvad de betalte i renter i slutningen af sidste år, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

Med de rekordlave renteudgifter bliver der plads i budgettet til mere opsparing, øget afbetaling på gælden – eller mere forbrug.

- Danskerne har lært af tidligere tiders økonomiske nedture og sætter i dag tæring efter næring. Det betyder, at vi, i en længere periode, har sparet op. Men med endnu lavere udgifter til renter, mener vi at der er basis for at øge forbruget - og dermed øge efterspørgslen efter bl.a. danske virksomheders varer, hvis vi kan undgå yderligere dårlige nyheder fra verden omkring os, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold