MT Højgaard er med i toppen, når det gælder om at uddanne fremtidens håndværkere til byggeriet. For tiden er der f.eks. 39 tømrerlærlinge under uddannelse i virksomheden, som til sammenligning har 218 uddannede tømrere ansat på timeløn. Det svarer til 18 procent af den samlede tømrerstab.

- Der er heldigvis mange unge mennesker, der gerne vil være håndværker, og vi oplever en stor interesse for vores virksomhed. Vi har også opbygget et vældig godt samarbejde med erhvervsskolerne og har bl.a. et tæt samarbejde med NEXT om at uddanne tømrerlærlinge. Det medvirker til, at vi har mulighed for at uddanne mange lærlinge og sikre dem et højt uddannelsesniveau, fortæller Martin Palmquist, der er direktør i MT Højgaard.

Det hjælper også på rekrutteringen, at virksomheden har et godt ry hos lærlingene. De ved nemlig, at MT Højgaard har en bred vifte af spændende opgaver, som lærlingene kan få lov at prøve kræfter med. Den viden spreder sig fra mund til mund blandt lærlingene, men virksomheden gør også en dyd ud at være synlig på uddannelsen, så eleverne kender mulighederne.

Læs også: Granly Steel belønnes for at give unge en ekstra chance

Tæt samarbejde med erhvervsskolen

Det er vigtigt, at virksomhederne er synlige ude på skolerne, fortæller Erwin Schneider. Han er faglærer på tømreruddannelsen på uddannelsesinstitutionen NEXT i København og har i de sidste år haft et nært samarbejde med bl.a. MT Højgaard.

- Virksomhederne er altid velkomne hos os. Både til at komme og fortælle de nye elever om, hvad de kan tilbyde, men også til andre former for samarbejde, siger han.

MT Højgaard har bl.a. arbejdet tæt sammen med NEXT i forbindelse med DM i Skills-konkurrencerne, hvor lærlinge fra hele landet kan dyste på faglig dygtighed. For nylig havde MT Højgaard og NEXT endda en tømrerlærling med til VM i Skills i Rusland – og det styrker både den faglige stolthed blandt de unge og samarbejdet mellem skole og virksomhed, påpeger Erwin Schneider.

Netop nu samarbejder NEXT og MT Højgaard desuden om at forbedre uddannelsen af virksomhedens tømrerlærlinge ved at styrke sammenhængen mellem skoleopholdene og de praktiske forløb i virksomheden. Det gør de bl.a. ved at tilbyde lærlingene ekstra uddannelse forud for skoleopholdene, hvor der især er fokus på de tekniske, digitale færdigheder. Dette opkvalificerer lærlingene inden for de nyeste værktøjer, samtidig med at det understøtter MT Højgaards fokus på både digitalt og bæredygtigt byggeri.

- Vi ønsker, at vores lærlinge bliver så dygtige som overhovedet muligt – digitalt og håndværksmæssigt – både af hensyn til dem selv og branchen, og fordi vi ønsker at kunne fastholde flest muligt af dem her i virksomheden, når de er blevet udlært, siger Martin Palmquist.

Læs også: ”Alle medarbejdere følger Casper på sociale medier”

Konkurrence om de dygtige lærlinge

MT Højgaard oplever, at konkurrencen om de dygtige lærlinge er skærpet i de senere år. På nogle uddannelser er søgningen desværre så lav, at det allerede nu kan være ganske svært at rekruttere lærlinge. Det gælder bl.a. struktøruddannelserne, hvor eleverne lærer at arbejde med beton. I 2018 var der ifølge Danmarks Statistik kun 174 lærlinge, der fuldførte en struktøruddannelse, mens der blev uddannet næsten 1.200 nye tømrere.

- Vi har mindst lige så meget brug for nye struktører, som vi har for nye tømrere og murere, og vi vil gerne uddanne flere. Men udfordringerne er nogle andre på struktørfaget, og dem kan vi som virksomhed ikke løse alene, fortæller Martin Palmquist.

Netop nu har MT Højgaard kun ni struktørlærlinge, og det skal ses i forhold til, at virksomheden beskæftiger 243 struktører på timeløn. Så mens det går godt med at uddanne tømrere – og i øvrigt også murere – så taler tallene sit tydelige sprog: Det er sværere at rekruttere struktørlærlinge.

- For det første er der ikke så mange unge, der søger ind på strukturuddannelserne, så der er ikke så mange at tage af. Og for det andet er det heller ikke alle de struktører, vi har ansat, som er faglærte. Vi mangler derfor også nogle faglærte struktører, da disse bidrager til og indgår i vores program til oplæringen og den løbende uddannelse af de nye struktørlærlinge, siger Martin Palmquist.

MT Højgaard vil derfor bl.a. gerne styrke dialogen med bygherrerne, så man i fællesskab kan aftale hvor mange lærlinge, det er muligt at finde plads til på konkrete projekter.

Læs også: DI: Verden har brug for flere – ikke færre – ingeniører

Behov for nye tilgange

Hos MT Højgaard er der i det hele taget en stor bevidsthed om, at der skal tænkes ud af boksen, hvis der fremover skal uddannes flere dygtige lærlinge – især inden for de mindre søgte og mindre velkendte fagområder.

- Vi har fokus på at skabe en endnu tættere kontakt til Folkeskolen og ungdomsuddannelserne, så de bliver endnu bedre til at vejlede de unge mennesker. I folkeskolen kan et indsatsområde for eksempel være at gøre vejlederne bedre til at fortælle både elever og forældre om alle håndværksmuligheder, også de mindre kendte, og på de gymnasiale uddannelser kan der også være et behov for at tydeliggøre, at man godt kan vælge håndværksvejen efter en studentereksamen, siger Martin Palmquist.

Han mener, at der er for lidt viden om, at man også som håndværker kan videreuddanne sig – og at en struktør f.eks. senere kan blive bygningskonstruktør.

Kamilla Heiberg er 35 år og i lære som bygningsstruktør hos MT Højgaard. Hun er enig i, at unge og deres forældre har brug for meget mere viden om f.eks. struktøruddannelsen.

- Der er jo ingen, der aner, hvad en struktør er – eller hvor spændende og afvekslende et job det i virkeligheden er. Vi arbejder f.eks. både med beton, træ og metal, vi både klatrer og kravler og skal ofte tænke meget kreativt for at løse opgaverne, siger hun.

Læs også: Pressalit uddanner flygtninge og danskere i parløb

Struktør ved et tilfælde

Kamilla Heiberg fik selv interesse for faget ved et tilfælde, da der i 2016 var rørbrud i kloakken i det hus, hun boede i. Hun hjalp håndværkerne, mens de udbedrede skaden, og fik undervejs nogle lange snakke med kloakmanden. Indtil da havde hun bl.a. arbejdet med administration, men det tiltalte hende at få indsigt i et helt ny fagområde, hvor man bl.a. bruger sin krop meget mere i arbejdet.

- Derfor tog jeg kontakt til en uddannelsesvejleder på en erhvervsskole, og vi nåede frem til, at jeg skulle søge ind på uddannelsen som anlægsstruktør, fortæller hun.

Det viste sig dog ret hurtigt, at uddannelsen til bygningsstruktør passede hende endnu bedre – og i dag er hun glad for sit valg. Men hun har også et par forslag til, hvordan flere unge kan blive interesseret i faget.

- Erhvervsskolerne skal reklamere meget bedre for bl.a. struktørfaget, når de unge kommer ind på det første grundforløb. Det kunne også være en idé at inddrage populære youtubere i markedsføringen, fordi de allerede har fat i de unge. Virksomhederne kunne også åbne mere op – f.eks. ved at arrangere ’Åben Byggeplads’, så både børn, unge og deres forældre kan kigge forbi og lære, hvad de forskellige fag indeholder og få nedbrudt nogle fordomme, foreslår hun.

I Dansk Industri (DI) taler erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen både om behovet for flere elever og flere praktikpladser.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal have flere til at interessere sig for erhvervsuddannelserne, og at det er en stor fælles opgave. Men det er også vigtigt, at de enkelte virksomheder gør alt, hvad de kan. Både for at hæve antallet af praktikpladsaftaler generelt – men også for at markedsføre sig selv og de mindre kendte fag over for både unge mennesker og voksne ufaglærte, siger hun.

DI har udarbejdet ti råd til virksomheder, som vil i gang med at uddanne lærlinge – eller som ønsker at uddanne flere.

Læs mere om elever og lærlinge