Ifølge DI’s undersøgelser forlader hver tredje højtuddannede udlænding Danmark inden for tre år, og efter seks år er halvdelen væk. Det koster både virksomheder og samfund dyrt.

Foto: Getty
05.09.19 DIB Nyheder

”Gode arbejdstider - men svært at blive venner med danskerne”

Expats har svært ved at falde til men er vilde med dansk familieliv. I undersøgelsen Expat Insider 2019 er Danmark faldet 13 pladser til 48 ud af 64. - Hold fast i de højtuddannede udlændinge, virksomhederne har brug for dem, siger chef for Global Talent Linda Duncan Wendelboe.

Spørger man højtuddannede udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, hvad de synes om livet her, er svarene blandede:

- Verdens bedste i forhold til arbejdstid. Tredjebedst i forhold til at få passet sine børn. Men et af verdens sværeste lande at falde til i, er nogle af de svar, der står at læse i Expat Insider 2019-undersøgelsen.  

Svarene lander Danmark en samlet 48. plads ud af undersøgelsens 64 mulige. Det er 13 pladser dårligere end sidste års 35. plads.

Højtuddannede udlændinge bidrager særdeles positivt til den danske statskasse. Linda Duncan Wendelboe, Chef for Medlemsrelationer og SMV-indsatser

I DI Global Talent peger chef Linda Duncan Wendelboe på, at undersøgelsen for Danmarks vedkommende består af svar fra blot cirka 200 expats, men at hun genkender en del af svarene.

- Det er styrkeområder og udfordringer, vi også hører fra virksomhederne. Danmark stiller gode rammer til rådighed for et godt familieliv, men vi er knap så gode til at åbne op og invitere internationale medarbejdere indenfor uden for arbejdstiden, siger hun.

Læs også: Uændret antal ledige er godt nyt

Vi har brug for dem

Det er sjette år i træk, at expat-foreningen InterNation har spurgt cirka 20.000 expats i hele verden, hvordan de trives med at bo og leve i deres nye ”home away from home”.

Taiwan løber med årets førsteplads med Vietnam og Portugal på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Kuwait tager sidstepladsen, og ingen Skandinaviske lande når ind i top 10.

Linda Duncan Wendelboe peger på, at det er afgørende for danske virksomheder, at de kan tiltrække og fastholde højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

- Der er stort behov for deres kompetencer i dansk erhvervsliv, specielt set i lyset af, at det er svært for virksomhederne at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft herhjemme, siger chefen for DI Global Talent.

Læs også: LEO Pharma klar til flere MIT-studerende

Hurtig exit koster dyrt

I Expat Insider 2019-undersøgelsen svarer de højtudannede udlændinge, at det er utrolig svært for dem at falde til i Danmark. Her er Danmark på en 63. plads ud af 64 mulige. 

Derudover svarer 70 procent, at det er svært ved at blive venner med danskerne. Og Danmark rammer næsten bunden med en 62. plads i kategorien ”føle sig godt hjemme”.

 Og det er uheldigt, hvis ydre omstændigheder får de højtuddannede udlændinge til at sige deres job op og rejse igen - både for virksomhederne og samfundet, forklarer DI’s chef for Global Talent, Linda Duncan Wendelboe.

- International rekruttering er dyrt og en hurtig exit medfører videnstab for virksomheden. Men det er også en dårlig forretning for det danske samfund, for højtuddannede udlændinge bidrager særdeles positivt til den danske statskasse. De betaler skat af høje lønninger og trækker kun i begrænset omfang på de offentlige services, siger hun.

En god modtagelse og fastholdelse af internationale medarbejdere er heldigvis noget, der er fokus på, både hos virksomhederne og også i mange kommuner rundt omkring i landet.

- Der gøres en stor indsats for at tage godt imod og få de nye internationale borgere integreret i foreningslivet, for eksempel i Odense, hvor man er gået sammen med DGI om at introducere expats til lokale fritidstilbud, siger chef for DI Global Talent.

Ifølge DI’s undersøgelser forlader hver tredje højtuddannede udlænding Danmark inden for tre år. Efter seks år er halvdelen væk, men herefter flader det ud, og efter 10 år er 40 pct. stadig i landet.

Læs også: Blog: 21 unge, skarpe MIT-hjerner bruger sommeren på at tjekke Danmark ud

Linda Duncan Wendelboe

Linda Duncan Wendelboe

Chef for Medlemsrelationer og SMV-indsatser

  • Direkte +45 3377 3906
  • Mobil +45 9398 8050
  • E-mail lidw@di.dk

Relateret indhold