Lisbeth Bekker, Adm. direktør, Groupcare A/S på gaden for Verdens Bedste Nyheder ved Søpavillonen i København.

Foto: Groupcare
06.09.19 DIB Nyheder

Groupcare: Derfor går vi på gaden for Verdensmålene

Fredag morgen stod jeg og kollegaerne i Groupcare tidligt op for at dele Verdens Bedste Nyheder ud. Det gør vi fordi, vi som virksomhed arbejder med FN’s 17 verdensmål som en del af vores forretning og DNA, skriver Lisbeth Bekker, Adm. direktør, Groupcare A/S i debatindlæg.

Sammen med i alt 1900 frivillige på 211 forskellige lokationer delte jeg og 12 af mine kollegaer i Groupcare avisen Verdens Bedste Nyheder ud fredag morgen ved Søpavillionen.

For os er uddelingen af Verdens Bedste Nyheder ikke blot en happening, eller et hyggeligt afbræk fra hverdagen. Det er en del af et strategisk fokus på verdensmålene. 

Vi ønsker at bidrage til en mere bæredygtig vækst og velstand, gennem arbejdet med verdensmålene. Vi ved, at målene ikke er endelige løsninger. Men det er retninger for en fælles vej, der skal sikre bedre vilkår, bedre vækst og mere velstand i verden.

Måske kan man mene, at vi som mindre virksomhed ikke kommer til at ændre hele verden, blot fordi vi følger nogle mål. At vores lille bidrag ikke er altafgørende, og derfor virker næsten ligegyldigt.

Det er måske rigtigt, men det er netop det, der er det gode ved verdensmålene.

Som Mogens Lykketoft sagde på FN’s generalforsamling i 2015, så handler verdensmålene om alle mennesker i alle lande.

Alene kan vi som virksomhed ikke ændre verden, men hvis vi sammen, på tværs af lande og organisationer, arbejder mod fælles mål, kan vi sikre at vilkår, vækst og velstand også bevæger sig i den retning. Til gavn for både os, og for andre.

Læs også: Ung på Folkemødet: ”Virksomheder skal gå forrest på verdensmål”

Vi er ikke i mål med vores arbejde med verdensmålene, og det tror jeg aldrig, vi kommer. Lisbeth Bekker, Adm. direktør, Groupcare A/S

Ikke bare pænt på papiret

Derfor er det ikke bare fredag morgen, at verdensmålene fylder hos Groupcare. På folkemødet i år mødte vi kampagnelederen fra Verdens Bedste Nyheder, der inspirerede os til i højere grad at tage verdensmålene ind som en vigtig del af vores arbejde.

For det er ikke nok bare at love at støtte op omkring verdensmålene, der skal også handling bag ordene, hvis verden skal rykke sig.

På vores kommende personaleseminar er fokus derfor på, hvordan vi endnu højere grad kan tænke verdensmålene ind i vores arbejde. Hvordan kan vi fx skabe bedre rammer for foreningsudvikling og samarbejde på tværs? Hvordan kan vi være med til at understøtte foreningernes bæredygtige arbejde? Og hvordan kan vi fx selv være med til at nedbringe klimaomkostningerne?

Skaber rammerne – og tager ansvar

I Groupcare arbejder vi til daglig med at gøre hverdagen lidt lettere for nordiske foreninger og medlemsorganisationer.

Vores fokus er på at skabe rammerne for udvikling i foreningerne, så de kan have fokus på deres værdiskabende arbejde. Fx i deres arbejde med verdensmålene. Det gør vi både ved at lette deres administration gennem vores IT-system, samt ved at udbyde kurser som kan hjælpe foreningerne til at vokse og brænde igennem.

En vigtig del af vores DNA er at arbejde med demokratisering af data. Gennem gennemsigtig og tilgængelig medlems-IT, er vi med til at tydeliggøre, hvordan du er aktiv og deltager i en forening, og dermed kan bidrage til forandring.

Som virksomhed er det vigtigt for os, at vi laver gennemsigtige og demokratiske systemer, som understøtter NGO’er, politiske partier, interesseorganisationer og foreninger over en bred kam. På den måde er vi med til at bidrage til en mere åben og tilgængelig verden, og samtidig understøtte foreninger der dagligt, på hver deres måde, arbejder for at fremme verdensmålene.

Vi er ikke i mål med vores arbejde med verdensmålene, og det tror jeg aldrig, vi kommer. For verdensmålene er ikke endegyldige mål. Det er retninger for den udvikling, verden gerne skulle gå i.

Det vil vi gerne bidrage til.

Læs også: Husk regnbuefarverne hele året! 

Fakta

Velkommen til DI Debat

Med DI Debat ønsker vi at give vores medlemmer plads til selv at komme til orde med synspunkter om temaer med betydning for jeres virksomhed.

 

Debatindlæg kan blive bragt her eller i magasinet DI Business. Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen ufha@di.dk. Og ringe for yderligere info på: 33773888


Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Lehmann

Marie Lehmann

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3133
  • Mobil +45 2628 2166
  • E-mail male@di.dk