Ny på tinge: Mød Stinus Lindgreen (R) på DI's topmøde
Tre spørgsmål og svar om erhvervslivets rolle i det politiske arbejde i Danmark til Stinus Lindgreen, nyvalgt folketingsmedlem og forsknings- og sundhedsordfører for Radikale Venstre.
Stinus Lindgreen er nyt folketingsmedlem for Radikale Venstre og har ordførerskaberne forskning, sundhed, psykiatri og ældre. DI Business har spurgt ham ind til samarbejdet med erhvervslivet.
Stinus Lindgreen deltager til DI Topmødet 2019, hvor han vil tale med virksomheder om erhvervslivets og politikernes fremtidige udfordringer og samarbejde.
Hvorfor er det som ny folketingspolitiker vigtigt for dig at høre, hvad erhvervslivet har at sige til DI Topmødet 2019?
- Vi har jo som politikere en masse gode ambitioner, men vi kommer ikke langt, hvis ikke der er penge til det.
- Vi er nødt til at have en industri og nogle arbejdspladser til at tjene de penge, vi skal bruge for at løse fremtidens problemer. Vi har brug for et erhvervsliv, der kan løfte eksempelvis sundheds- eller klimaudfordringerne.
Hvilke partnerskaber eller alliancer ser du som vigtige for dig selv og dit politiske arbejde?
- Jeg sidder selv med forskning og sundhed. Det er meget vigtigt for mig at have en god dialog med de virksomheder, der arbejder inden for de videnstunge erhverv såsom sundhedsområdet.
- Jeg skal vide, hvilke udfordringer de står over for. Meget forskning finder sted i det private – så en tæt dialog er helt essentiel, hvis vi skal løfte den opgave, vi står over for.
Hvordan oplever du, erhvervslivet interagerer med det politiske arbejde?
- Jeg får virkelig mange henvendelser og er meget åben. Nogle gange er vi enige, andre gange er vi ikke. Dialogen er vigtig, lige meget om man er enig eller ej.
- Jeg taler eksempelvis både med sundhedsindustrien og tobaksindustrien, men er åben omkring at jeg ikke nødvendigvis er enig med dem eller støtter deres dagsorden.
Læs også: Ny på tinge: Mød Mai Villadsen (EL) på DI’s topmøde
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.