De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen i år kåres den 28. november 2019 i København.

EY Entrepreneur of the Year
12.09.19 DIB Nyheder

Bomstærkt erhvervsliv: Vækstkometer sætter rekord

1623 iværksættere er klar til at konkurrencen om titlen som EY Entrepreneur Of The Year. Det er  flere end sidste år, hvilket vidner om et bomstærkt dansk erhvervsliv, siger DI-direktør Kent Damsgaard.

Der er stadig fart på vækstdanmark lyder det fra konsulenthuset EY, der netop har udvalgt 1623 virksomheder til at deltage i den årlige konkurrence om titlen som  EY Entrepreneur Of The Year.

Det er 23. gang, at konkurrencen gennemføres. Ikke tidligere har så mange været med efter en stigning på 20 virksomheder i forhold til 2018.

- Det er et rekordstort antal virksomheder i Danmark, som præsterer høj vækst. Sidste år talte vi om en mulig opbremsning, og selvom kurven flader ud, så er det centrale, at vi holder det høje niveau og med en beskeden fremgang kan se det højeste nogensinde,  siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

Dansk Industri er en af partnerne i konkurrencen, og direktør Kent Damsgaard ser udviklingen som et bevis på, at Danmark har et ”bomstærkt erhvervsliv”, der evner at udvikle løsninger på de udfordringer, som  samfund kloden rundt står i.

-  Det gavner kunderne, det gavner virksomheden selv – og det gavner i høj grad det danske samfund med gode arbejdspladser og finansiering af vores fælles velfærd, siger Kent Damsgaard.

Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year

Det gavner kunderne, det gavner virksomheden selv – og det gavner i høj grad det danske samfund med gode arbejdspladser og finansiering af vores fælles velfærd. Kent Damsgaard, Politisk direktør

Fremgang i usikre tider

Stigningen overrasker DI-direktøren positivt set i lyset af relativt usikre tider, skabt brexit, handelskonflikt mellem USA og Kina samt en opbremsning på vores største eksportmarked, Tyskland.

-Læg dertil, at virksomhederne samtidig har kæmpet med at tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke nok ordren hives hjem, hvis ikke der er kollegaer nok til at kunne levere, siger Kent Damsgaard.

Samtidig er antallet af vækstvirksomheder spredt godt ud over landet.
- Det er altafgørende for den lokale udvikling og utroligt vigtigt, at man politisk værner om gode og stabile regler for disse virksomheder, siger DI-direktøren.

Kåring af vinder i november

EY deler landet op i seks regioner, hvor der er en tilbagegang på Fyn, Nord- og Sydjylland i forhold til 2018, mens Midtjylland, Sjælland og København går frem.

Størst fremgang er der i København med en stigning på 10 procent til 373 vækstvirksomheder.

De stærkeste kandidater i landet deltager først i en regional kåring, før landsvinderen bliver fundet den 28. november.

- Bag tallene er der fantastiske og veldrevne virksomheder, som har travlt og lykkes i markedet. De trodser usikkerhed og uvished, og de bliver ved med at se nye muligheder. Det er inspirerende. Juryen skal vurdere et stærkt felt, og løse den svære opgave at kåre regionale vindere og ultimativt en dansk vinder, siger Søren Smedegaard Hvid, direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

Læs mere om Danmarks vækstvirksomheder

Fakta

Om EY Entrepreneur of The Year

  • For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret.
  • Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.
  • Virksomheden skal have haft minimum 15 pct. vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.
  • Prisen arrangeres i mere end 60 lande og den er afholdt 33 år internationalt.
  • Vinderen kåres udfra flere parametre, bl.a. økonomisk vækst, entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
  • De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen i år kåres den 28. november 2019 i København.
  • Sidste års vinder var Mobile Industrial Robots.
  • EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af: Virksomheder med under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og virksomheder med udenlandsk majoritetsejerskab.
  • Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold