Den amerikanske præsident har ved flere lejligheder beskyldt EU-landende og Kina for kunstigt at holde deres valuta nede overfor den amerikanske dollar. Senest da han for en måneds tid kaldte Kina for en ”valuta-manipulator”.

Ifølge Trump er det EU-landende og Kinas mål, at hjælpe deres hjemlige virksomheder til at stå sig bedre i kampen mod de amerikanske virksomheder, hvis varer bliver dyrere på grund af den høje dollarskurs.

Og hvad rager det så danske virksomheder? Faktisk en hel del, fortæller DI’s chefanalytiker Allan Sørensen.

- Den danske krone svinger i takt med euroen, så når Trump gennem sine tweets og udtalelser forsøger at skabe usikkerhed om euroens værdi, smitter det direkte af på de danske virksomheder, der gør forretninger i amerikanske dollar, siger Allan Sørensen og tilføjer:

- Det kan betyde, at en virksomhed pludselig får en helt anden afregning, når de veksler de amerikanske dollar, som de har tjent, til danske kroner. På den måde kan det sætte sig direkte på bundlinjen – på godt og ondt. 

Og der faktisk noget, som flere store danske virksomheder har oplevet i de senere år. Når dollaren er steget i værdi, som den har gjort siden februar sidste år, øges indtægterne i danske kroner - og vice versa, når dollaren falder i værdi.

Læs også: DI-analyse og anbefalinger til virksomheder, der handler i fremmede valutaer

Virksomheder kan gardere sig mod udsving

Men der er også muligheder for at gardere sig mod pludselige udsving i valutakurserne. Eksempelvis kan virksomhederne gøre brug af valutaoptioner, hvor et evt. tab på en valuta opvejes af en gevinst på optionen.

Virksomhederne kan også forsøge at holde indtægter og udgifter i samme valuta, hvilket dog kan være svært, hvis produktionen foregår i Danmark og salget sker i udlandet.

En tredje mulighed er at aftale korte betalingsfrister, så der er grænser for, hvor meget valutakurserne svinger.

Hvorvidt virksomhederne bør afdække deres risiko ved valutakursudsving afhænger dog også af, hvor stor betydning udsvingene kan få for forretningen, siger chefanalytiker Allan Sørensen.

- Det handler både om sårbarhed og risikovillighed – og så skal man selvfølgelig også huske på, at der også kan være omkostninger ved at beskytte sig mod valutakursudsving. Det er ikke altid, at det er pengene værd, siger DI’s chefanalytiker.

Læs også: Trumps tweets bør bekymre danske eksportører

Mange virksomheder gør intet

En rundspørge til 345 DI’s virksomheder viser også, at det langt fra er alle virksomheder, der vælger at gardere sig mod valutakursudsving.

Rundspørgen, der blev foretaget i marts 2018, viser, at 44 procent af de virksomheder, der har handel i amerikanske dollar intet gør for at afdække risikoen. Det tilsvarende tal for virksomheder, der handler i kinesiske yuan er 43 procent.

Endnu større er risikovilligheden, når det kommer til svenske og norske kroner, der ellers også har haft markante udsving i de senere år. For de virksomheder, der har handler i vores broderlandes valutaer, er det 70 procent, der intet gør for at gardere sig mod udsving i den svenske krone og tilsvarende 62 procent, når det kommer til den norske krone.

Chefanalytiker Allan Sørensen understreger, at han hverken vil til- eller fraråde virksomhederne at gardere sig mod valutakursudsving. Det afgørende er, at de overvejer fordele og ulemper i forhold til lige netop deres situation.

- Hvad der er den rigtige løsning for den ene virksomhed, behøver ikke være den rigtige løsning for den anden virksomhed, siger han.

Læs hele DI’s analyse af virksomhedernes syn på valutakursudsving her.