I Dansk Industris telt på Ungdommens Folkemøde kunne besøgende blandt andet hænge ønsker op på verdensmåls-træet med teksten "For at opfylde verdensmålene ønsker jeg, at de danske virksomheder..."

Foto: Joshua Tree
06.09.19 DIB Nyheder

Ung på Folkemødet: ”Virksomheder skal gå forrest på verdensmål”

Virksomhederne skal gå forrest, når FN’s verdensmål skal løses, lyder det fra gymnasieeleven Jeppe i Dansk Industris telt på Ungdommens Folkemøde torsdag.

Solen er endelig brudt igennem torsdagens skyer over Valbyparken. Alligevel bliver der hurtigt fyldt op inden for i Dansk Industris telt på Ungdommens Folkemøde 2019.

Her skal 30 gymnasieelever i en workshop den næste time løse fire af FN’s 17 verdensmål: kvalitetsuddannelse, ligestilling mellem kønnene, klimaindsatsen og partnerskaber for handling.

Ved bordet, der skal løse målet om ligestilling mellem kønnene, falder snakken hurtigt på især mediernes fremstilling af kvinder.

- Vi har snakket meget om mediernes seksualisering af kvinder – især i reklamer, hvor man stadig ofte ser letpåklædte kvinder, siger Emilie, der deltager i workshoppen.

Læs også: Superkoncentreret Suntop mindsker CO-RO's klimaaftryk

Jeg tror, virksomhedernes kulturelle udvikling smitter meget af på, hvordan samfundet udvikler sig. De er nødt til at gå forrest. Jeppe, gymnasieelev

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Hun fortæller, at de ved ligestillings-bordet blandt andet er nået frem til en global lovgivning om kønskvoter i lederstillinger både i det offentlige og i virksomheder som et af deres løsningsforslag.

- Derudover synes vi også, det er vigtigt at oplyse om kønsroller og normer allerede fra barnsben. Det vil eksempelvis være i vuggestuer eller børnehaver, siger hun.

Da eleverne bliver spurgt ind til virksomhedernes rolle, forklarer gymnasieeleven Jeppe, at han tror, det i høj grad er virksomhederne, der sætter dagsordenen.

- Jeg tror, virksomhedernes kulturelle udvikling smitter meget af på, hvordan samfundet udvikler sig. De er nødt til at gå forrest, siger han.

Læs også: Krüger: En bedre verden motiverer vores medarbejdere

Mål 17: Partnerskaber for handling

Idalina sidder ved bordet, der har trukket FN’s Verdensmål nr. 17, der handler om partnerskaber for handling – her er fokus i høj grad på globale løsninger.

- Vi foreslår en verdensomspændende handelsembargo, der skal gøre det sværere for virksomheder og nationer generelt at skade klimaet, siger hun.

Selvom der ved bordet, som skal løse verdens klimaproblemer, hurtigt bliver smidt 15 ideer ned på papiret, er det ikke kun klima, der fylder hos de unge.

Også fake news kommer på tale.

- Vi vil oprette en global faktabank, der skal gøre det muligt at skelne fake news fra fakta, lige meget hvor i verden man er, fortæller Idalina.

Til slut bliver bordet med de bedste ideer kåret. Ligestilling for kønnene vinder med begrundelsen, at løsningerne både er rettet globalt og omfavner ligestillingsproblemer for alle køn.

Læs også: Groupcare: Derfor går vi på gaden for Verdensmålene

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jonatan Steengaard
Skrevet af:

Jonatan Steengaard

Mette Krogh

Mette Krogh

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3977
  • Mobil +45 2018 3475
  • E-mail metk@di.dk

Relateret indhold