Adm. direktør Keld Thorsen mærker stor interesse, blandt især unge, for om virksomheden tager socialt ansvar og tænker bæredygtigt.

Foto: Lars Horn
05.02.20 DIB Nyheder

Iværksætter-direktør: ”Verdensmål gør os attraktiv blandt unge”

Verdensmål blev en del af Life Science Robotics strategi i efteråret 2018 efter forslag fra en af de yngre ansatte, der så potentialet i at bruge målene i profileringen af iværksættervirksomheden.

Velkommen, Christian! Velkommen Katarina! Sådan lyder det på Life Science Robotics hjemmeside til nye medarbejdere. Og nye medarbejdere handler det netop om, når adm. direktør Keld Thorsen arbejder med FN’s Verdensmål.

Virksomheden har nemlig valgt to verdensmål for at blive en attraktiv arbejdsplads for især yngre ansatte.

- Jeg mærker, at der især blandt de unge er en stor interesse for, om en virksomhed tager socialt ansvar og tænker bæredygtigt. Og for os som virksomhed er det vigtigt at være en attraktiv arbejdsplads for de unge og nyuddannede, siger Keld Thorsen.

Læs også: Kvart milliard skal samle cobotDanmark i Odense

Psykisk arbejdsmiljø er afgørende

Life Science Robotics udvikler robotter til sundhedssektoren. Virksomheden blev grundlagt i 2013. Verdensmål blev en del af selskabets strategi i efteråret 2018 efter forslag fra netop en af de yngre ansatte, der så potentialet i at bruge målene i profileringen af iværksættervirksomheden. Life Science Robotics har valgt mål nr. 3 om mere sundhed og trivsel samt nr. 8, der vedrører vilkår på den enkelte arbejdsplads.

Netop mål nr. 8 er central i arbejdet med at tiltrække medarbejdere. Det psykiske arbejdsmiljø er nemlig ekstra afgørende for succes som relativt ny virksomhed, mener Keld Thorsen, hvor pionérånden er en del af drivkraften.

- Vi er en opstartsvirksomhed og har derfor brug for stor gejst og engagement hos vores medarbejdere. Og vi fortæller allerede ved jobsamtalen, at det kræver en ekstra indsats, når opgaverne skal løses, fortæller han. Nøglemedarbejdere får mulighed for at købe optioner i anpartsvirksomheden.

Keld Thorsens bedste råd er netop at uddelegere ansvaret for håndteringen af FN’s Verdensmål til yngre medarbejdere, gerne dem med kommunikationsansvar, fordi det styrker muligheden for at synliggøre indsatsen.

Læs mere om andre virksomheders arbejde med verdensmål i projektet "Fra filantropi til forretning".

 

Læs mere i serien Virksomheders Verdensmål:

Stjernholm A/S får eksportafsæt: di.dk/stjernholm

Tasso A/S får bæredygtig ledelse: di.dk/tasso


LIFE SCIENCE ROBOTICS APS

Medico-virksomheden i Aalborg udvikler robotter til brug for sundhedspersonale på hospitaler og i plejesektoren.

7 medarbejdere heraf 3 i studiejob.

Keld Thorsen tiltrådte som adm. direktør og medejer i 2018.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Gad

Marie Gad

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3789
  • Mobil +45 2949 4447
  • E-mail msh@di.dk

Relateret indhold