Det lokale erhvervsklima skal i den kommende år måles både i Kiev, Ukraines smukke hovedstad, og i resten af landet.

Foto: Getty Images
15.01.20 DIB Nyheder

Lokalt erhvervsklima er også en by i Ukraine

Dansk Industris ukrainske søsterorganisation har taget en god idé med hjem efter et besøg i Danmark. I år vil organisationen for første gang måle det lokale erhvervsklima rundt om i landet – lige som Dansk Industri har gjort det med succes de seneste ti år i Danmark.

Hvordan er vilkårene for virksomheden rundt i landet? Dansk Industri (DI) forsøger hvert år at besvare spørgsmålet ved at spørge virksomhederne – og på den måde måle det lokale erhvervsklima. Målingerne har de seneste ti år medvirket til at få erhvervslivet længere op på dagsorden i de danske kommuner.

Nu har idéen forplantet sig til DI´s ukrainske søsterorganisation FEU, som DI sidste år indgik et partnerskab med. Ruslan Illichov, som er adm. direktør i FEU, har store forventninger til, hvad erhvervsklimamålingerne kan betyde for ukrainsk erhvervsliv.

- Undersøgelsen bliver vores eget barometer for erhvervsklimaet, som både vil gøre det muligt for os at skabe og fastholde job – og involvere de lokale arbejdsgivere så meget som muligt i vurderingsprocessen. Samtidigt får vi mulighed for at identificere nogle indikatorer for erhvervsklimaet, som både arbejdsgiverne og myndighederne finder pålidelige, siger han.

Et godt lokalt erhvervsklima er ligeså vigtigt i Ukraine, som det er i Danmark. Kinga Szabo Christensen, Rådgivningsdirektør

Erhvervsklimaet er vigtigt i alle lande

Partnerskabet mellem DI og FEU, der organiserer ca. 60 procent af det ukrainske arbejdsmarked, har også til formål at styrke organisationens kompetencer indenfor generel interessevaretagelse og dialog mellem arbejdsmarkedets parter samt at forbedre foreningsstrukturen i den ukrainske organisation.

– Et godt lokalt erhvervsklima er ligeså vigtigt i Ukraine, som det er i Danmark. Det er nemlig helt afgørende, at virksomhederne, uanset om det er danske investorer eller ukrainske, har et godt lokalt afsæt. Så er de bedre rustet til at klare sig, når de skal konkurrere med virksomheder i resten af verden, fortæller Kinga Szabo Christensen, som er underdirektør i DI.

Partnerskabet, der er støttet af Danida, er et af en bred vifte af aktiviteter, som DI har for at understøtte udviklingen af bæredygtige arbejdsmarkedsmodeller i andre dele af verden.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lotte Malene Ruby
Skrevet af:

Lotte Malene Ruby

Kinga Szabo Christensen

Kinga Szabo Christensen

Rådgivningsdirektør

  • Direkte +45 3377 3905
  • Mobil +45 2949 4699
  • E-mail kisz@di.dk

Relateret indhold