Dansk Industri er modstander af dansk enegang i forhold til CFC-regler, der risikere at forringe konkurrencekraften for alle virksomheder med datterselskaber i udlandet.

Foto: Skyfish
27.01.20 DIB Nyheder

Nej tak: Danske særregler vil give bøvl og svækker konkurrencekraften

Et nyt forslag om danske særregler for skat risikerer at ramme danske datterselskaber i udlandet. Forslaget vil betyde nye administrative byrder for virksomhederne - og hæmme Danmarks evne til at konkurrere på lige vilkår på verdensmarkedet, mener DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.

- Skal Danmark følge EU’s regler - eller gå international enegang og lave sine egne særregler for danske koncerner med udenlandske datterselskaber?

Spørgsmålet er relevant, fordi regeringen har fremsat et lovforslag om en kraftig udvidelse af den såkaldte CFC-skat (Controlled Foreign Company). Forslaget vil få størst betydning for store danske virksomheder - men potentielt ramme alle danske virksomheder med datterselskaber i udlandet.

- Dansk Industri bakker 100 procent op om at sætte hårdt ind mod skatteunddragelse. Fælles, robuste, internationale regler er til alles bedste. Men vi siger nej tak til danske særregler, der udfordrer EU-retten og forringer vilkårene for danske koncerner på den globale scene, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Usikkerhed præger stadig verdensøkonomien

Dobbelt skat i Kina

CFC-reglerne er oprindelig lavet for, at virksomheder ikke kan overføre immaterielle aktiver som for eksempel patenter til et udenlandsk datterselskab i et lavskatteland - og på den måde slippe billigere i skat.

Som det er i dag, er meget få danske virksomheder omfattet af CFC-reglerne. Men i lovforslag L 48 ligger en kraftig udvidelse, så der fremover reelt vil komme CFC-skat på almindelig erhvervsaktivitet fra de danske virksomheders datterselskaber i udlandet.

Kort fortalt betyder det, at de datterselskaber som danske virksomheder har i for eksempel Kina i fremtiden – udover kinesisk skat – skal administrere, udregne og muligvis afregne dansk selskabsskat.

- Ingen andre EU-lande har skat på reel erhvervsaktivitet i udenlandske datterselskaber, da det jo skader vores egne koncerners mulighed for at konkurrere på lige fod med resten af verden, siger DI’s adm. direktør.

Læs også: Vestager erklærer krig mod unfair konkurrence – i hele verden

Færre opkøb og bud

Han peger på, at danske virksomheder opererer i et globalt marked, hvor konsekvensen af en særskilt dansk CFC-skat på udenlandske datterselskabers erhvervsaktivitet blandt andet kan betyde, at for eksempel konkurrerende tyske virksomheders datterselskaber i Kina kan sælge deres varer og ydelser billigere end det danske datterselskab.

- Danske virksomheder får sværere ved at være med i kapløbet om at opkøbe udenlandske virksomheder med ny teknologi  eller at byde på udenlandske projekter om grønne løsninger. Simpelthen fordi CFC-skatten gør omkostningerne højere for danske virksomheders datterselskaber end konkurrenterne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han understreger, at DI heller end gerne følger de internationale standarder og foreslår, at Danmark implementerer CFC-reglerne i EU skatteunddragelsesdirektivet fra 2016 på linje med for eksempel  Sverige og Finland.

Som i resten af EU har man her undtaget datterselskaber med reel erhvervsaktivitet – såkaldt substans – fra CFC-reglerne, og dermed målrettet reglerne mod den aktivitet, man ønsker at forhindre.

DI erklærer sig også parat til at justere yderligere, når der kommer nyt EU-direktiv, der tager udgangspunkt i nye OECD-regler, måske allerede i 2020.

- Vi er klar til at bidrage aktivt og foreslår, at Skatteministeriet nedsætter en følgegruppe med eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet, så vi samme med ministeriet kan følge udviklingen og analysere konsekvenserne, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Ny EU-Kommission har globale ambitioner

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk

Relateret