30.01.20 DIB Nyheder

Tendensen er klar – det økonomiske opsving er i sit efterår

Nye tal: Dansk erhvervsliv havde generelt faldende forventninger til fremtiden gennem 2019, og de første tal i 2020 bekræfter desværre tendensen, vurderer DI’s underdirektør Morten Granzau.

Erhvervstillidsindikatoren faldt fra 101,2 i december 2019 til 98,9 i januar 2020.

- Dagens  dyk i konjunkturtallene bekræfter det generelle billede, nemlig at tilliden har været faldende i mere end ét år. Det vidner om, at selvom den danske økonomi ikke er gået i stå, så er opsvinget i sit efterår, siger underdirektør Morten Granzau, DI

Konjunkturindikatoren for industrien endte sidste år med et gennemsnit på –6, hvorimod det i 2018 var på -0,1. Fra -7 i december 2019 faldt indikatoren yderligere til -9 i januar 2020.

- Industrien er mærket af, at der i den grad blev tyndet ud i ordrebøgerne sidste år. Det er ikke så mærkeligt, at luften er gået lidt af ballonen, når man tænker på, at mange af de lande, vores virksomheder eksporterer til, oplever tæt på nulvækst og handelskrig hele tiden synes at lure, siger Morten Granzau.

- For de virksomheder, der eksporterer til nogle af de mere fjerne markeder, er der dog godt nyt. Regnskabssæsonen står for døren, og flere af de store amerikanske selskaber har allerede leveret over forventning. Det kan forhåbentlig være med til at løfte optimismen og trække nogle ordrer til Danmark, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold