I podcastserien ’Industriens Genbrugsguld’ gør eksperter os klogere på, hvad cirkulær og bæredygtig produktion er - og hvordan vi kommer derhen.

08.10.20 DIB Nyheder

Et ton printplader = 575 gram guld

Du kan få 115 gange mere guld ud af skrot, end du kan af jomfruelig guldmalm, oplyser DTU professor i ny podcast fra MADE. I podcasten fortæller underdirektør i Dansk Industri Karin Klitgaard om barrierer for genanvendelse i EU- og dansk lovgivning.

Første afsnit af MADE podcastserien ’Industriens Genbrugsguld’ dykker sammen med eksperter ned i, hvad cirkulær og bæredygtig produktion er - og hvordan dansk industri kan tjene penge på det.

- Man får ca. fem gram guld ud af et ton guldmalm. Hvis du til sammenligning tager et ton printplader – om det er fra telefoner eller computere eller andet elektronik - hvis du tager et ton, kan du få 575 gram guld ud af printplader, fortæller professor på DTU Tim McAloone i podcaststudiet.

Han fortsætter

- Det vil sige, at du kan få 115 gange mere guld ud af skrot, end du kan af jomfruelig guldmalm.

En udfordring er barrierer for at genanvende affald i lovgivningen. I podcasten fortæller underdirektør i Dansk Industri Karin Klitgaard om barriere i EU- og dansk lovgivning i dag, og hvilke nye lovkrav til bæredygtighed produktion, der er i sigte.

Læs mere om podcasten hos MADE

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karin Klitgaard

Karin Klitgaard

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3695
  • Mobil +45 2565 0241
  • E-mail kakl@di.dk