Det står skrevet i granit, at Danmark skal reducere klimabelastningen med 70 procent inden 2030. Det slog finansminister Nicolai Wammen fast på energipolitisk konference 2020.

- Når man hører den politiske debat, kan det lyde som om, der ikke er sket noget. Men vi skal nå 20 millioner ton reduktion inden 2030, og på denne regerings første år har vi truffet beslutning, der reducerer en fjerdedel af belastningen, sagde finansministeren i sin tale ved konferencen.

Han kvitterede samtidig for det arbejde, der er gjort i de 13 klimapartnerskaber, der blev nedsat før, coronakrisen ramte Danmark.

- Jeg vil mødes med partnerskaberne efter efterårsferien, så vi kan diskutere forslagene nærmere.  Nogen tiltag kan måske finansieres gennem den ”krigskasse” på ti milliarder kroner, der vil blive udmøntet de kommende fem år. Andre ting kan måske finansieres gennem EU-midler i omtrent samme størrelsesorden. Men vi kommer ikke i mål, uden at I virksomhederne også investerer, sagde Nicolai Wammen.

Han lagde i den forbindelse vægt på, at han vil søge et bredt forlig i forhandlingerne om den grønne skattereform, som er på vej.

- Hvis jeg kender jer erhvervsledere ret, er det i jeres interesse, at der er bred opbakning til en sådan aftale, så I kender rammerne fire, otte og tolv år ud i fremtiden, så I ikke investerer ind i en virkelighed, som så viser sig at blive en anden, sagde Nicolai Wammen.

Læs også: Rasmus Prehn vil skaffe risikovillig kapital til Afrikaeventyrere

Auken talte altid om hockeystave

Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister, lagde i sin tale vægt på at forklare den ”hockeystav”, der efter ministerens mening bliver udlagt forkert af mange.

- Jeg blev for nylig spurgt af en journalist, om Svend Auken talte om hockeystavsmodeller. Det gik jeg hjem og undersøgte, og sandheden er, at han nærmest ikke talte om andet end hockeystave. Mange af de klimagevinster, vi høster nu, er resultatet af det store arbejde, han satte i gang. Sådan er det også i dag. Vi har et implementeringsspor, hvor vi allerede har reduceret dansk klimabelastning med fem millioner ton CO2. Og så har vi et udviklingsspor med blandt andet energiøer, der skal give os resten hen ad vejen, sagde Dan Jørgensen.

Han roste samtidig Klimapartnerskaberne for det store arbejde, de har gjort.

- Vi har lyttet, og vi vil lytte til jer, så vi kan træffe de rigtige beslutninger fremover. Vi skal vælge nogle tiltag, som vi tror på, og investere målrettet i dem. Og så må vi justere undervejs, hvis der viser sig bedre veje, sagde Dan Jørgensen.

Læs også: Ungepanel: Danmark skal være et grønt Silicon Valley

Omstilling giver økonomisk mening

Til dagen var fire af klimapartnerskabernes formænd også inviteret til at præsentere deres anbefalinger og forslag. Blandt dem var Mads Nipper, der som CEO for Grundfos har været formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder.

- Alle danske virksomheder har brug for at få hjælp til en standardiseret certificeringsordning. Lige om lidt bliver det et krav fra verdens største indkøbere, at deres leverandører kan dokumentere deres klimabelastning efter en internationalt anerkendt standard. Det skal vi være parat til at levere til, ellers bliver danske leverandører irrelevante, sagde Mads Nipper.

Adm. direktør Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland slog samtidig fast, at CO2-fangst er et nødvendigt værktøj, for at Danmark kan nå målet om 70 procents reduktion.

- Jeg vil lade andre kloge folk om at afgøre, hvad vi skal gøre med CO2-en, når den er fanget. Men vi kommer ikke udenom at fange den, selv om det er en energitung proces, sagde direktøren.

Han slog samtidig et slag for brug af overskudsvarme fra danske virksomheder.

- Vi udnytter i dag kun fire procent af den overskudsvarme, som danske virksomheder skaber ved deres produktion. Aalborg Portland står for de to af de fire procent. Der er et stort potentialet at hente her, sagde Michael Lundgaard Thomsen.

Læs også: EU's topboss til danske virksomheder: I er frontløbere

1 million elbiler pr. forslag

Fra partnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren kom formand Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown, med en række forslag, der hver især kan fjerne lige så meget CO2, som 1 million elbiler – men med lavere omkostninger. 

- Vi skal have rullet noget af den landindvinding tilbage, der blev skabt i slutningen af 1800-tallet. Vi skal tage landbrugsjord ud af drift og sætte det under vand. Det vil give en massiv co2-besparelse for fødevare- og landbrugssektoren, hvor mere end 90 procent af udledningerne kommer fra biologiske processer i landskabet, sagde Jais Valeur.

Han foreslog dertil, at  der skal oprettes en jordudtagningskommission til at foreslå konkrete måder, hvor jord kan opkøbes, tages ud af landbrugsdrift og bruges til andre formål.

Jesper Hjulmand, adm. direktør for Andel (tidl. SEAS-NVE) talte på vegne af klimapartnerskabet for energi og forsyning. Han slog fast, at energisektoren arbejder på at bliver helt CO2-neutral i 2030 og samtidig  bidrage til halvering af udledningerne i de øvrige sektorer.

- Men det kræver klare politiske signaler, så forsyningssektoren og alle andre aktører tør at foretage de fornødne langsigtede investeringer ud fra kendte forudsætninger, sagde Jesper Hjulmand, som afslutningsvist bad om, at man fra politisk hold ”fastholder fodslag og fremdrift” i klimaforhandlingerne.

Læs også: DI: Virksomheder vil blive ramt af vejafgifter for lastbiler

Sandahl spiller med bulet hockeystav

Også Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI) deltog i konferencen. Han opfordrede Dan Jørgensen og folketingets politikere til at handle hurtigt.

- Når jeg spiller hockey, har jeg gerne en bulet hockeystav. Det kan regeringen måske også arbejde med. Så vi får en stejl kurve på indsatsen og effekten nu og her, og så en stejl kurve igen hen mod 2030, hvor vi skal være i mål med 70 procents reduktionen, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Han opfordrede samtidig regeringen til at kigge nøje på de forslag, som DI for nylig har fremlagt i sin 2030-plan.

- Vores forslag til grøn skattereform er bygget på den nuværende struktur med EU’s fælles CO2-kvotesystem kombineret med en videreudvikling af den eksisterende, danske CO2-afgift. Så der er ingen grund til at opfinde et grundlæggende nyt system for CO2-beskatning, der også risikerer at blive dømt ude af EU, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Her kan du se eller gense hele konferencen