Arne skal tidligere på pension, besluttede regeringen for nylig sammen med SF, DF og Enhedslisten, og efterfølgende er der kommet endnu flere dyre, politiske forslag på banen. Men hvem skal betale regningen? En ny opgørelse fra DI giver et ganske tydeligt og stærkt betænkeligt svar: Det skal de danske virksomheder.

Opgørelsen gennemgår alle de ændringer i skatter og afgifter, der er vedtaget, aftalt og foreslået siden Arne-aftalen. Og samlet set vil de i løbet af de næste fem år betyde, at erhvervslivet skal af med i alt 12,2 mia. kr. mere hvert år. Den prioritering forstår Dansk Industri (DI) ikke.

- Danske virksomheder og deres medarbejdere står i en historisk usikker og svær tid. Det har aldrig været vigtigere, at politikere, virksomheder og medarbejdere står sammen om at få Danmark bedst muligt gennem denne globale krise – og ind i en grøn fremtid. Men udgangspunktet for, at vi kan det, er en stærk konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen, som er adm. direktør i DI.

Læs også: Sandahl til regeringen: Stop hastetiltag og start forhandlinger om langsigtet coronaplan

Virksomheder kan ikke bære byrden alene

Danske virksomheder betaler i dag allerede 160 mia. kr. om året i skatter og afgifter. Dertil kommer alle de indkomstskatter, der kommer fra deres ansatte. Danmark har allerede det næsthøjeste skattetryk blandt alle OECD-lande, som kun overgås kun af Frankrig. Nabolande som Sverige, Tyskland og Norge er langt foran Danmark, når det gælder skattemæssig konkurrencedygtighed.

- Danmark har foreløbigt klaret sig bedre igennem krisen end mange andre samfund, fordi vi havde en robust økonomi og stærke virksomheder, som trækker ordrer og indtægter til Danmark. Det har også gjort, at vi havde økonomisk råderum til at sætte ind med de krisetiltag, der har været nødvendige. Det må vi simpelthen ikke sætte på spil, understreger Lars Sandahl Sørensen.

Han undrer sig derfor over, at partierne bag pensionsaftalen og de øvrige politiske forslag stort set ikke har peget andre steder hen end erhvervslivet, når det gælder finansieringen.

- Det er meget bekymrende, for selv om de danske virksomheder både kan og vil bidrage til det danske samfund, så kan vi naturligvis ikke betale alle regningerne alene, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Aftale om hjælpepakker giver tiltrængt hjælp – og vil lukke et alvorligt hul i redningsnettet

Vi skal investere os ud af krisen

Et af de politiske initiativer, der kan komme til at koste virksomhederne dyrt i de kommende år, er den foreslåede politireform. Netop nu er der et forslag på bordet om at finansiere reformen via en højere arbejdsskadeafgift, som virksomhederne skal betale.

- Det forslag vil trække 400 mio. kr. årligt ud af virksomhederne, selv om de åbenlyst intet har med reformen at gøre. Det er nødt til at stoppe nu. Det er helt legitimt at ville prioritere politiet, men det må være muligt at finde pengene andre steder, end ved at plukke virksomhederne. Særligt i en situation hvor der også skal være råd til investeringer, som kan bringe os ud af krisen. Netop nu kæmper mange virksomheder jo blot for at overleve, påpeger Lars Sandahl Sørensen.

Han forslår en anden vej, der kan klæde både virksomhederne og hele det danske samfund bedre på til fremtiden.

- Vejen frem er at investere i den grønne omstilling, i ny teknologi og digitalisering, ny forskning og nye forretningsmuligheder. De investeringer skal vi bidrage til i virksomhederne, men jo flere skatter og afgifter, politikerne vælter over på erhvervslivet, jo færre penge har de til at investere i nye muligheder og nye job, slutter Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Nye restriktioner vil få stor betydning for mange virksomheder