Allerede før corona var situationen for mange afrikanske unge kritisk: Hvert år kommer 12 millioner afrikanere ud på et jobmarked, der kun skaber 3 millioner jobs. Resten må tage til takke med dårligt betalte og usikre ansættelser uden kontrakter og rettigheder.

Paradoksalt nok fortæller mange virksomheder i Afrika, at deres vækst hæmmes af, at de ikke kan få fat i ansatte med de rette kompetencer. Alt for få afrikanere tager nemlig en erhvervsfaglig uddannelse.

Det er en af konklusionerne fra den ”Hvidbog for jobskabelse og faglærte i Afrika” som udviklingsminister Rasmus Prehn (S) onsdag lancerede i Industriens Hus til et event, der blandt andet bød på oplæg fra virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationer, interesseorganisationer og lærlinge.

Lanceringen kan ses her.

Virksomheder er kernen

Virksomheder som Arla, Grundfos og Coop, der alle er erfarne aktører i Afrika, og Dansk Industri har været med i den task force, der har udarbejdet hvidbogen. For Rasmus Prehn ser den private sektor som uomgængelige partnere i arbejdet for at skabe bæredygtig udvikling i Afrika:

- For mig er der slet ikke nogen tvivl om, at virksomheder er kernen i det her. Derfor er jeg også glad for at præsentere hvidbogen i dag i Industriens Hus og for, at disse virksomheder har villet dele deres viden, siger Rasmus Prehn.

Hvidbogen gør det klart, at manglen på faglærte er forbundet med en lang række generelle problemer. Der er udfordringer nok for virksomheder, der vil operere i Afrika, hvad enten de er lokale eller internationale. Regionale og internationale handelsbarrierer, dårlig infrastruktur, korruption og utidssvarende lovgivning er blandt årsagerne til, at 30 ud af de 50 lande, der ligger nederst på Verdensbankens Doing Business rangliste, er fra Afrika.

Det begrænser alt sammen den lokale vækst og jobdannelse og gør det sværere at tiltrække udenlandske investorer.

Minister vil arbejde for bedre rammevilkår for investeringer i Afrika

Rasmus Prehn peger på, at adgangen til risikovillig kapital er afgørende:

- Der er allerede mange, der ser forretningsmuligheder i Afrika, men jeg håber selvfølgelig, at endnu flere fremover vil tænke, at Afrika har et stort forretningspotentiale. Det vil vi gøre, hvad vi kan for at støtte, for det er klart, at den private sektor er afgørende for at drive udvikling og skabe jobs, siger Rasmus Prehn.

Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt pege på, om flere udviklingsmidler skal gå til projekter, hvor danske virksomheder kan få støtte til at gå ind på afrikanske markeder.

- Der er brug for risikovillig kapital. Her vil vi gerne se på, om vi kan gøre noget igennem Danida, men det er endnu vigtigere at få store investorer som f.eks. pensionskasserne i spil.

Det kræver også, at der er de rigtige rammer i udviklingslandene. Her er partnerskaber et nøgleord for mig, for det er helt afgørende, at vi går i dialog med udviklingslandene. Blandt andet for at sikre, at der er regler, der beskytter investeringer. Vi må gå i dialog for at vise dem, at hvis de sørger for gode rammer, så har vi virksomheder med gode idéer og investorer, der kan være klar til at investere milliarder, siger Rasmus Prehn. 

Arbejdsmarkedets parter skal inddrages

Det er ikke nok, at flere afrikanere får eksamenspapirer fra en uddannelse som tømrer, elektriker eller kontorfunktionær. Hvidbogen peger nemlig også på, at kvaliteten af uddannelser ofte er alt for lav, og møder med det rigtige arbejdsliv for eksempel gennem lærlingeforløb og praktikophold alt for sjældne. 

I Danmark er arbejdsmarkedsorganisationer som Dansk Industri og fagbevægelsen med til at sikre, at læringsplaner har hold i virkeligheden, og at lærlinge kan få en lærlingeplads. De erfaringer skal også bruges i udviklingslandene, hvor det ofte er myndighederne, der egenhændigt fastlægger læringsplaner, der ikke nødvendigvis har meget med virkeligheden på arbejdspladser at gøre.

Her kan man drage på de erfaringer DI og Ulandssekretariatet, der er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation, har gjort sig i bl.a. Tanzania. Som en del af et Danida-støttet projekt, hjalp de den lokale arbejdsgiverorganisation og fagbevægelse med at gå sammen og lave fælles anbefalinger til hvordan uddannelsessystemet bør se ud.

- Der er ingen tvivl om, at det er rigtig vigtigt, at arbejdsmarkedets parter bliver draget tæt med i processen, siger Rasmus Prehn. ”Her viser de danske erfaringer jo netop, hvordan arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse kan spille en nøglerolle i forhold til ikke bare at kvalitetssikre uddannelser, men også til at skabe velfungerende arbejdsmarkeder med bæredygtig vækst og anstændige jobs, siger Rasmus Prehn. 

25 millioner afsat til nye løsninger

Med lanceringen af hvidbogen er problemerne med jobskabelse på det afrikanske kontinent blevet grundigt kortlagt. Nu skal der findes konkrete initiativer, der kan sikre, at 10.000 bliver udlært. Udviklingsministeren har til det formål nedsat en pulje med 25 millioner kroner, som danske organisationer kan søge til nye modeller for at uddanne og opkvalificere faglærte.

Han opfordrer til partnerskaber og samarbejde:  

- Jeg ved jo godt, at selvom vi er kloge i Danmark, så har vi selvfølgelig ikke alle løsningerne. Derfor er det så vigtigt for mig, at det her kommer til at foregå i et bred samarbejde med virksomheder, arbejdsmarkedets parter og regeringer, så vi i fællesskab kan finde de rigtige løsninger, der kan skabe håb og muligheder for unge afrikanere, siger Rasmus Prehn.

DI opfordrer til mere offentligt-privat samarbejde

DI’s chef for Global Udvikling og Bæredygtighed, Marie Gad, har repræsenteret DI i ministerens task force. Hun har været glad for muligheden for at kunne bidrage med perspektiver fra den private sektor:

-Danske virksomheder, der opererer i Afrika, ønsker ofte at tage et ansvar for at opkvalificere lokale og derigennem løfte lokalsamfund. Det er rigtig godt, at udviklingsministeren drager på deres mange erfaringer og kompetencer med at skabe udvikling, siger Marie Gad.

Hun påpeger, at DI har stærke partnerskaber med en lang række erhvervsorganisationer i udviklingslande og er i en tæt dialog med blandt andet sine afrikanske partnere.

- Samtidig ved DI, hvilke muligheder og udfordringer danske virksomheder oplever på de afrikanske markeder. Danske virksomheder har mange rigtig gode løsninger på en række udfordringer for eksempel inden for vand og sanitet, affald og medicin. Men manglende finansiering, dårlige lovgivning, toldmure og mangel på kvalificeret arbejdskraft gør det ofte for svært at etablere en profitabel forretning, siger Marie Gad. 

Hun fortsætter:

- Danmark er mestre i offentligt-privat samarbejde, og hvis vi kan tænke det ind i udviklingspolitik vil danske virksomheder for alvor kunne gøre en forskel i Afrika.

Læs også: Danske SMV’er får ny finansiering til innovation i Afrika