29.10.20 DIB Nyheder

Skattetrykket i EU varierer fra 22,7 til 47,4 procent

NYE TAL fra EU’s statistiske kontor Eurostat viser, at skattetrykket i EU i 2019 i gennemsnit var stort set uændret på 41,1 procent. Skattetrykket varierede fra 22,7 procent i Irland til 47,4 procent i Frankrig, når det opgøres som samlet skattebetaling i procent af BNP.

- Med 46,9 procent ligger Danmark på en knapt så flatterende andenplads i skattetryk. Især bemærkes det, at forskellen mellem skattetrykket i Danmark og Sverige det seneste år er blevet større, siger DI’s skatteøkonom Bo Sandberg.

Efter nogle år med faldende dansk skattetryk var det samlede skatteniveau i Danmark og Sverige ellers kommet tæt på hinanden i 2018 med hhv. 45,1 procent og 44,4 procent.

- Men sidste år bød altså på en udvikling i hver sin retning, så der nu igen er markant forskel på den gennemsnitlige skattebetaling på de to sider af Øresund. I Sverige faldt skattetrykket til 43,6 procent, mens det i Danmark steg til 46,9 procent. Dermed er der nu igen næsten 3½ procentpoints forskel på, hvor hårdt skatteskruen er strammet i hhv. Danmark og Sverige, siger Bo Sandberg.

Set over en længere årrække er skattestrukturen og den samlede beskatning blevet harmoniseret en hel del blandt EU-landene, i takt med at flere tidligere lavskattelande har fået mere udbyggede velfærdsstater.

- De har formentlig også fået en del af den sorte og uformelle økonomi ind i skattesystemet. Fra 2005 til 2019 er f.eks. Grækenlands skattetryk steget fra 33,5 til 41,9 procent, hvilket dog også skyldes kollapset i den private del af græsk økonomi – og dermed også BNP – efter finanskrisen. Men også i et tidligere østblokland som Kroatien er skattetrykket steget fra ca. 36 procent i 2005 til 39 procent i 2019 siger DI’s skatteøkonom, Bo Sandberg.

DI forventer, at der i tabellen for 2020 vil ske store ændringer i de forskellige EU-landes skattetryk, fordi coronakrisen rammer landenes BNP så forskelligt i år.

- 2020 bliver dermed et ekstraordinært år, der gør skattesammenligninger vanskelige. For i år vil det i højere grad være BNP-udsving, der rykker ved skattetrykket, snarere end det vil være selve skattebetalingen, som ganske vist også er konjunkturfølsom, men som ikke svinger helt så meget som bruttonationalproduktet, siger skatteøkonom Bo Sandberg.

Men forhåbentlig bliver 2021 et mere normalt år, hvor man godt kan opfordre Danmark til at sigte efter et lavere skattetryk ved en kombination af sænkede skatter i tælleren og højere økonomisk vækst i nævneren:

- Især en lavere kapital- og selskabsbeskatning står for tur. I hvert fald har svar til Folketinget både fra Skatteministeriet og Finansministeriet for nyligt vist en kraftig positiv beskæftigelseseffekt ved at lempe aktiebeskatningen, siger DI’s skatteøkonom.

Bo Sandberg

Skatteøkonom

  • Direkte +45 7216 0142
  • Mobil +45 2850 3819
  • E-mail BSA@di.dk

Relateret