Dansk økonomi er ikke blevet ramt så hårdt af coronakrisen som tidligere frygtet, skriver Det Økonomiske Råd i vismandsrapporten om dansk økonomi.  Det skyldes ikke mindst, at de tiltag, der er gjort for at sætte gang i økonomien, er blevet doseret rigtigt.

DI er enig i vismændenes overordnede analyse men er samtidig bekymret for, at vismændenes anbefaling om at lempe budgetreglerne vil svække holdbarheden af dansk økonomi.

Vismændene mener ikke umiddelbart, at det bliver nødvendigt at lempe finanspolitikken yderligere i 2021. Men de holder muligheden åben, hvis der kommer et nyt større tilbageslag i økonomien. Det er DI enig i.

Læs også: Verdensøkonomien har det bedre end frygtet

Hold fast i balance i budgettet

Vismændene argumenterer dog også for, at budgetlovens underskudsgrænse bør sænkes fra 0,5 til 1 pct. af BNP, og at politikerne i så fald ikke længere behøver at planlægge efter, at der skal være balance i budgettet i 2025.

- Det er virkelig uheldigt, at vismændene lægger op til at mindske den finanspolitiske holdbarhed og troværdighed. Vi risikerer, at  hele finanspolitikken forskubber sig, så politikerne planlægger efter større underskud. Vi bør holde fast i målet om, at der skal være balance i budgettet i 2025, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i DI.

- Det er afgørende, at vi får et godt afsæt ind til de år, hvor der bliver flere ældre og gradvist større offentlige underskud i Danmark. I de kommende år er der derfor brug for initiativer, som skaber vækst og øger udbuddet af arbejdskraft, og ikke det modsatte,  siger han.

Læs også: DI om regeringsforslag: Det er nu vi skal finde grøn vækstvej

Vismænd undervurderer risiko for jobtab

De økonomiske vismænd bruger en del af deres rapport på at argumentere for, hvordan man billigst kan nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Vismændene peger – ligesom tidligere – på en høj, ensartet CO2-afgift. Men de undervurderer risikoen for, at både CO2-udledning og job blot rykker til udlandet.

- Vismændene er alt for fokuserede på en CO2-afgift som det eneste værktøj til at nå klimamålet. Vi har som samfund givet os selv en særdeles vanskelig og vigtig opgave med målet om 70 pct. CO2-reduktion. Det er vigtigt, at vi ikke bilder os selv ind, at der findes én simpel løsning. Øvelsen er meget sværere end at opfinde en ny afgift. Det handler om at sikre en reel grøn omstilling af vores samfund, hvor den grønne skattereform er ét håndtag blandt flere, siger Lars Storr-Hansen.

Læs også: Nipper: Målbar klimabelastning bliver afgørende for dansk eksport

Grøn skattereform skal bygge på kvotesystem

DI har fremlagt et forslag til en grøn skattereform, der bygger på EU’s kvotemarked, og hvor den nuværende CO2-afgift på udledninger uden for kvotesystemet bliver hævet i takt med kvoteprisen.

- Kvotesystemet er gennemprøvet, og det virker. Systemet sætter en pris på CO2, skaber lige konkurrencevilkår for virksomhederne på EU-niveau, og det vil sammen med den stigende CO2-afgift føre til stigende priser for at udlede CO2 i hele vores samfund, siger Lars Storr-Hansen.

Han mener, det gode ved at bruge kvotemarkedet som drivkraft for den grønne omstilling er, at det bliver balanceret. 

- Det lægger et nedadgående pres på udledningerne af CO2 samtidig med, at vi kan bevare vores virksomheder og arbejdspladser. Samtidig er det vigtigt at huske på, at en afgift ikke løser alle klimaudfordringerne. Det kræver også investeringer i energieffektiviseringer og grøn infrastruktur – for eksempel i elkabler og gasledninger, siger Lars Storr-Hansen.

Læs også: DI: Sådan kan en grøn skattereform sikre både klima og konkurrencekraft