Ældre Sagen har også oprettet en bisidderordning, hvor der til mødet med kommunen er en ekstra person med, som kan bistå den ældre i dennes valg.

Foto: Colourbox
13.11.20 DIB Nyheder

Få kender til frit valg af ældrepleje

Flere undersøgelser har påvist, at det især er ældre med lange uddannelser, der kan finde vej i fritvalgsordningerne. Nu vil Dansk Industri sikre, at alle har lige gode muligheder for at vælge netop den pleje eller rengøring, som de ønsker.

Det er 18 år siden, at der blev indført frit valg på ældreområdet. Først i form af frit valg af plejehjemsplads. Siden også frit valg af hjemmehjælp. Ikke desto mindre er det frie valg lidt af en illusion for store grupper af befolkningen.

Det viser flere undersøgelser, der påpeger, at de borgere, der formår at vælge frit mellem de private og de offentlige udbydere, først og fremmest er de ressourcestærke med lange uddannelser og ganske ofte også med tilhørende stor pensionsformuer.

Problemet er blandt andet belyst af forsker Agnete Aslaug Kjær fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

På baggrund af en rundspørge til 10.000 danskere i alderen 52 til 97 år, konkluderede hun i 2019, at ”personer, som har opnået en længerevarende uddannelse generelt udviser et højere niveau af handlingskapacitet, end personer med en kortere uddannelse”.

Og hun advarede i forlængelse heraf om, at det kunne give anledning til ulighed i sundhed, ”hvis lavt­uddannede borgere er dårligere til at træffe kvalificerede valg angående egen behandling og dermed høste fordelene af fritvalgsordningerne på sundhedsområdet”.

Læs også DI's udspil på frit-valgs området.

Svært at finde hoved og hale i det frie valg

I Ældre Sagen kender de kun alt for godt til problemstillingen: Det er ikke altid let for ældre medborgere at finde hoved og hale i, hvem de skal vælge til at gøre rent for dem, eller hvilket plejehjem, der har de tilbud, som passer dem allerbedst.

– Det er er en svær situation for mange. De får en masse spørgsmål og ting, som de skal tage stilling til, og det kan godt virke meget forvirrende for nogle, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Per Tostenæs.

Han fortæller, at det i dag er lidt af en ”black box”, hvad de ældre rent faktisk får at vide, når de skal visiteres til hjælp. Der er eksempelvis ingen undersøgelser af, hvor meget tid kommunerne bruger sammen med de ældre på at vejlede dem.

– Det er vigtigt, at man fra kommunens side bruger den fornødne tid og får forklaret de ældre, hvad det handler om. Der skal være tryghed om situationen, så de ældre kan træffe et valg – og det kræver også, at man har en viden, siger Per Tostenæs.

Hos Ældre Sagen har man også oprettet en bisidderordning, hvor der til mødet med kommunen er en ekstra person med, som kan bistå den ældre i dennes valg.

Slut med skævhed i frit valg

Fra DI’s side vil man meget gerne gøre op med skævheden i adgangen til det frie valg – ikke kun i forhold til ældreområdet, men i det i hele taget.

– Vi ønsker ikke et A- og B-hold, hvor kun de højtuddannede kan få en velfærd, der lever op til individuelle ønsker og behov, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI Service og Offentlig-Privat Samarbejde.

Et af de store problemer er ifølge branchedirektøren, at mange danskere slet ikke kender til mulighederne for frit valg.

En undersøgelse foretaget af Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet i 2020 viser, at omkring 7 ud 10 ældre ikke kender til mulighederne for at vælge et privatdrevet plejehjem. En tidligere undersøgelser viste tilsvarende, at mange ikke kender til muligheden for frit valg, når det kommer til praktisk hjælp og personlig pleje.

– Når store grupper af befolkningen slet ikke kender til muligheden for frit valg, er det klart, at mange heller ikke benytter den – eller kan benytte det. Det er beklageligt, siger Jakob Scharff og tilføjer:

– Frit valg medvirker til, at den enkelte borger kommer i centrum, og der kommer fokus på den enkeltes ønsker og behov. Borgerne vil med velfungerende fritvalgsordninger kunne fravælge utilfredsstillende tilbud og i stedet søge mod de tilbud, der imødekommer deres behov og ønsker til kvaliteten.

DI: Borgerens frie valg skal styrkes

Så hvad skal der ske, hvis den store ulighed i brugen af frit valg skal ryddes af vejen. Ifølge Dansk Industri skal problemet tackles fra flere vinkler.

For det første skal borgeren have et lovmæssigt krav til selv at vælge leverandør. For det andet skal der etableres en samlet national oversigt over godkendte leverandører. For det tredje skal kvalitet og brugertilfredsheden kunne sammenlignes på leverandør-, kommune- og institutionsniveau. Og endelig skal der være fair og lige konkurrence mellem leverandørerne.

Ifølge Jakob Scharff vil de fire overordnede retningslinjer sikre et bedre og mere velfungerende frit valg for borgerne.

– Hvis det bliver lettere at få overblik og sammenligne både de offentlige og de private tilbud, vil det også blive meget lettere for de ældre – ressourcesvage såvel som ressourcestærke – at vælge lige netop den velfærd, der passer dem bedst, siger han.

Jakob Scharff fortæller, at de fire overordnede principper også er udmøntet i 14 konkrete politikforslag, som vil sikre, at vi får bedre og mere velfungerende fritvalgsordningerne i Danmark – til gavn for alle.

– Det er ikke afgørende om velfærdsservicen leveres af en offentlig- eller privatejet leverandør, da konkurrencen mellem leverandørerne og særligt borgernes fravalg af en leverandør i sig selv vil bidrage til at øge kvaliteten, siger branchedirektøren. 

     
BRUG DI:

Kontakt branchedirektør Jakob Scharff på jasc@di.dk, 2112 9423, hvis din virksomhed har brug for hjælp i arbejdet med frit valg.

FRIT VALG - den korte historie

Frit valg betyder, at borgerne frit kan vælge, hvem de vil have til at levere en skatte­finansieret serviceydelse, som eksempelvis praktisk hjælp i hjemmet.

I dag findes der fritvalgsordninger inden for blandt andet dagpasning, skole, hjemmehjælp, plejehjem, genoptræning samt udredning og behandling på sygehusene, hvis ventetiden er for lang. Tusindvis af private virksomheder er aktive med at tilbyde frit valg til danskerne.

DI: Sådan styrker vi det frie valg

DI har netop udgivet ”Mere selvbestemmelse – bedre velfærd”, der med fakta og 14 konkrete politikforslag viser vejen til en styrket velfærd:

- Ligestilling af offentlige, selvejende og private leverandører, der alene konkurrerer om at levere den bedste kvalitet.

- Pengene følger borgeren uafhængigt af leverandørvalget, og afregningsprisen er ens for offentlige, selvejende og private leverandører.

- Borgere har krav på at kunne vælge mellem godkendte, offentlige og private leverandører.

- Borgere med frit valg skal sikres sammenlignelig information om leverandørers kvalitet og brugertilfredshed.

- Borgerne skal aktivt tage stilling til valget af leverandør, når de er visiteret til en ydelse.

- Etablering af uafhængigt tilsyn på velfærdsområder, hvor borgerne kan vælge mellem forskellige leverandører.

- Mulighederne afdækkes for, at kommuner, ligesom staten og regionerne, i højere grad anvender omkostningsbaserede regnskaber.

- Private leverandører får mulighed for at klage over afregningsprisen.

- Offentlige myndigheder skal invitere private til at bidrage med velfærdstilbud.

- Driftsoverenskomster på dagpasnings- og plejehjemsområdet udfases og erstattes af de normale regler for private daginstitutioner og friplejehjem.

- Offentlige tilbud bliver organisatorisk adskilt fra myndigheder og får egne regnskaber.

- Skattefinansierede tilskud til velfærdsydelser lægges fast i budgettet, og justeres hvis det ikke holder.

- Hjælp til borgere med særlige behov udløser ekstratilskud, der følger borgeren til den valgte leverandør.

- Alle leverandører får lige adgang til relevante it-systemer, indberetninger og dataudtræk.

Læs udspillet her. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lars Bech-Jørgensen

Lars Bech-Jørgensen

Fagleder, Offentlig/Privat og velfærdspolitik

  • Direkte +45 3377 4671
  • Mobil +45 2627 1949
  • E-mail lbej@di.dk

Relateret indhold