Siden uge 43 har entreprenørvirksomheden Aarsleff fx alene i København udført mere end 1100 coronatest på medarbejdere fra udvalgte byggepladser. Det har også inkluderet knap 300 timelønnede udenlandske medarbejdere. Det er sket helt gnidningsfrit og med medarbejdernes frivillige tilslutning.

Men fremover må virksomheder kræve, at deres medarbejdere lader sig teste for coronavirus. Det er essensen af en ny lov, som Folketinget i dag har vedtaget med opbakning fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

- Vi har længe arbejdet for og efterspurgt, at virksomheder skulle have generel mulighed for at pålægge medarbejdere at blive testet for COVID-19 og få oplyst testresultaterne. Både medarbejdere og arbejdsgivere har jo et fælles ansvar og interesse i, at vi kan begrænse smittespredningen, men loven her giver virksomhederne klare og sikre rammer for, at de kan lade medarbejderne blive testet, siger viceadm. direktør Kim Graugaard.

Han fortsætter:

- Den nye lov om krav til at få medarbejderne testet er et nyt vigtigt instrument i begrænsningen af smittespredning generelt og virksomhedernes muligheder for at holde hjulene i gang. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at loven nu er vedtaget og træder hurtigt i kraft, siger Kim Graugaard.

Procentuelt flere smittede danskere end udlændinge 

Også i Aarsleff bakker adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen op om den nye lov.

- Mig bekendt er der ingen hos os, der har sagt nej til at lade sig teste. Men det er godt, at muligheden for at stille kravet findes, siger direktøren.

Han oplyser desuden, at testresultaterne blandt Aarsleffs danske medarbejdere rent procentuelt faktisk viser en lille overvægt af smitte blandt de danske funktionærer i forhold til de udenlandske timelønnede medarbejdere.

- Der har været 2,5 procent smittede blandt vores polske medarbejdere, mens det har været højere blandt vores danske medarbejdere. Så der er intet, der tyder på, at smitterisikoen i vores virksomhed er højere fra de udenlandske medarbejdere, siger direktøren.

Med til den historie hører, at udenlandske medarbejdere ved indrejse til Danmark nu skal fremvise en ikke mere end 72 timer gammel test med negativt resultat.

- Vores udenlandske medarbejdere er kollegaer på linje med vores danske medarbejdere. De udgør cirka ti procent af arbejdsstyrken i Danmark og arbejder efter dansk overenskomst. Men fordi de er her i fire uger af gangen, hvor de så arbejder 55,5 timer om ugen, og også ofte kan træde til på lørdage, giver de os en øget fleksibilitet, der er meget værdifuld for os, siger Jesper Kristian Jacobsen.

Læs også: Håndværkerfradrag populært vest for Storebælt

Gør ekstra indsats for udlændinge

De udenlandskes medarbejdere hos Aarsleff arbejder ofte sammen på bestemte byggepladser, hvor Aarsleff ville være nødt til at indstille arbejdet i en længere periode, hvis de ikke længere måtte komme til landet. Derfor gør virksomheden også en ekstra indsats for at bekæmpe risikoen for smitteudbredelse blandt dem.

- Det ville virkelig være problematisk for os, hvis vi skulle undvære de udenlandske medarbejdere, så oven i testene har vi oprettet en ”indslusningscamp”. Her tjekker vores polske kolleger ind, så snart de krydser den danske grænse efter deres fridage hjemme i Polen. I indslusningscampen bliver alle testet, og kun de, som tester negativt, får lov at tage videre til vores camps og vores byggepladser, siger Jesper Kristian Jacobsen.

Han understreger, at initiativet begyndte den 20. oktober og fortsætter selvom medarbejderne nu skal vise en negativ coronatest, når de passerer grænsen.

Han tilføjer desuden, at Aarsleff ved pandemiens begyndelse i marts også fulgte den generelle anbefaling om 14 dages karantæne for medarbejdere, der krydsede grænser.

- Dengang var det en smule uklart, om kravene om 14 dages karantæne også gjaldt for udlændinge, der kom til Danmark for at arbejde. Vi valgte at gå den sikre vej, så de af vores medarbejdere, der valgte at tage hjem, fik 14 dage i indkvartering med en aftalt løn, før de tog fat på de 4 ugers arbejde. Men faktisk valgte langt de fleste at blive i Danmark frem til påske for ikke også at skulle i karantæne i deres hjemlande, fortæller Jesper Kristian Jacobsen.

Læs også: Nu slipper nordjyder for de fleste restriktioner

Enkeltværelser og information

Senere på foråret blev det meldt klart ud, at kravet ikke gjaldt for de såkaldte ”vandrende arbejdstagere”, og derfor lempede Aarsleff også på karantænereglerne. Til gengæld blev der i oktober indført retningslinjer om, at udenlandske medarbejdere som udgangspunkt skulle bo alene.

- Derfor har vi indrettet indkvarteringen, så medarbejderne bor alene i stedet for to på hvert værelse. Vi har ansat personale til at holde rent og spritte af, og vi har indrettet vores beboelsescamps i henhold til retningslinjerne blandt andet med information om bekæmpelse af smittespredning på de sprog, medarbejderne taler, siger direktøren.

Læs også nyhed fra DI Dansk Byggeri om Arbejdstilsynets tilsyn med coronasmitte