Regeringen blevet enig med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om en markant stimulipakke til dansk økonomi.

02.12.20 DIB Nyheder

25 mia. kroner klar til stimulering af dansk økonomi

Feriepenge, eksportpakke og en forlængelse af hjælpepakkerne er den første del af en grøn genstart af dansk økonomi. Bredt flertal i Folketinget står bag aftalen til 25 mia. kr. DI tager positivt imod.

En ny politisk aftale med bredt flertal skal understøtte privatforbruget, styrke dansk eksport, sikre danske arbejdspladser og give grønne løsninger gennemslagskraft på det globale marked.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse, hvor det pointeres, at pakken er den første i en række af pakker, der skal understøtte danske arbejdspladser og den grønne omstilling.

DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen tager positivt imod pakken.

- Danskerne, arbejdspladserne og virksomhederne befinder sig i en historisk kritisk situation med fortsat smittespredning og med de store begrænsninger, som restriktionerne pålægger samfundet og erhvervslivet. Vi er glade for den store opbakning, der er fra et bredt flertal i Folketinget til at sikre beskæftigelsen både på vores hjemmemarkeder og i eksportvirksomhederne. I denne tid har vi særligt brug for brede og gode politiske aftaler på tværs af Folketinget, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Vacciner bør prioriteres til kritiske funktioner – også i erhvervslivet

I DI anbefaler vi, at man ikke bruger hele krigskassen på finansloven, men holder nogle af pengene klar til foråret. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

Tiltrængt hjælp til sent ramte virksomheder

DI hæfter sig ved, at aftalepartierne tager vigtige skridt til at holde hånden under den danske eksport, som tjener indtægter hjem til det danske velfærdssamfund år efter år. Aftalens eksportpakke vil ifølge DI være en tiltrængt hjælp til de virksomheder som med forsinket virkning er blevet hårdt ramt af coronakrisen.

- Det er virkelig vigtigt og positivt, at partierne tager så klare skridt til at sikre eksporten. Nu gælder det om at sikre, at det bliver lettere for vores virksomheder at komme i kontakt med kunder ude på eksportmarkederne – og at danske eksportmedarbejdere bliver prioriteret, når vaccinerne bliver til rådighed næste år. Indtjeningen til vores velfærdsamfund er fuldstændig afhængig af, at vi har velfungerende eksportvirksomheder, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI udvider medlemsindsats i Afrika

Sidste feriepenge sætter fut i forbruget

DI hilser det også velkomment at partierne bag aftalen vil sætte mere fut i forbruget med frigivelsen af de sidste feriepenge

- Det er godt nyt for dansk økonomi, at de resterende to uger af de indefrosne feriepenge udbetales til danskerne – det har vi selv foreslået og arbejdet for. Det vil være med til at give et tiltrængt boost til dansk økonomi. Det er dog vigtigt, at pengene udbetales i god takt med, at restriktionerne er ophævet. Det vil øge danskernes mulighed for at øge sætte ekstra fart i de brancher, som har været hårdest ramt, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI-direktøren opfordrer til, at regeringen og partierne i foråret er klar til at prioritere penge fra krigskassen til at understøtte en genstart med fokus på den grønne omstilling.

- Med denne aftale bruges der lidt af krigskassen, som er afsat på finanslovforslaget for 2021. Når finanslovsaftalen kommer i hus, vil der blive brugt noget mere. I DI anbefaler vi, at man ikke bruger hele krigskassen på finansloven, men holder nogle af pengene klar til foråret. Vi skal dosere midlerne i de rette mængder og på de rigtige tidspunkter, så vi skaber flest mulige job og mest mulig fremgang og udvikling. Vi skal sikre, at pengene understøtter grøn omstilling - og investeringer i fremtiden, siger DI-direktøren.

Læs også: Offentlige indkøb skal sætte fart i grøn omstilling

Vækst for Life Science-virksomheder

Endelig glæder Lars Sandahl Sørensen sig over, at regeringen og partierne har afsat 210 mio. til en kommende vækststrategi for de danske Life Science-virksomheder.

- Life science industrien er et lys i mørket under Covid-19 med fortsat flot eksport og bidrag til vækst og arbejdspladser. Det enorme potentialet er dog slet ikke udnyttet, og derfor er det helt centralt, at vi får en virkelig ambitiøs life science strategi, som bygger på et sundhedsvæsen i verdensklasse til gavn for borgerne og som udstillingsvindue for eksport af danske life science og biotekløsninger. Derfor er det virkelig fornuftig og vigtigt, at der er afsæt penge til den opgave, siger Lars Sandahl Sørensen.

Regeringens foreslåede udvidelse af Boligjob-ordningen er desværre ikke med i denne politiske aftale. DI opfordrer fortsat regeringen og Folketinget til at udvide og styrke ordningen for at sætte gang i flere grønne renoveringer og mindske sort arbejde.

Læs også: Dahl og Sandahl: Lad danskerne selv bestemme

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold