27.12.20 DIB Nyheder

Brexit-aftale på plads: Nu venter store omvæltninger for danske virksomheder

Selvom EU og Storbritannien i sidste øjeblik fik en aftale om det fremtidige handelsforhold på plads, vil danske virksomheder stadig blive mødt med en helt ny virkelighed, når vi træder ind i det nye år. DI står klar til vejlede virksomhederne om de nye regler og vilkår i samhandlen med Storbritannien.

Uanset at Storbritannien og EU juleaftensdag blev enige om en aftale om det fremtidige handelsforhold, står det fast, at danske virksomheder i løbet af blot fem dage vil skulle indstille sig på en helt ny virkelighed.

Det fastslår DI’s europapolitiske chef Anders Ladefoged, der i øjeblikket er ved at gennemlæse den 1.243 sider lange aftale, som netop er blevet gjort tilgængelig for offentligheden.

- Det er glædeligt, at der i sidste øjeblik blev indgået en aftale mellem EU og Storbritannien. Det er vigtigt for de mange tusinde danske virksomheder med eksport til Storbritannien og de 67.000 danske arbejdspladser, der er knyttet på eksporten til briterne, siger han.

- Men det er også vigtigt at slå fast, at aftalen absolut ikke er en fortsættelse af de forhold som danske virksomheder kender i dag. Storbritannien er pr. 1. januar 2021 ikke længere medlem af EU’s indre marked og toldunion. Og det kommer til at mærkes i danske erhvervsliv.

Anders Ladefoged peger blandt andet på som helt centrale elementer, at det er slut med den fri bevægelighed for medarbejdere, varer og tjenester.

- En æra er slut. Nu kommer der til at være langt mere papirarbejde og bureaukrati forbundet med transporten af alle slags varer såvel som udsendelse af medarbejdere, overførsel af data og udveksling af know-how mellem EU og Storbritannien.

Læs Europa-Kommissionens pixi-udgave af aftalen.

Få vejledning hos DI

I Dansk Industri glæder man sig over, at handelsaftalen mellem Storbritannien og EU bevarer den toldfri markedsadgang og sikrer, at virksomheder kan sende medarbejdere på kortvarige arbejdsophold i Storbritannien. Det er vigtig for at fastholde kontakten til det vigtige britiske marked.

Derudover er der klare rammer for transport og logistik og Storbritannien har forpligtet sig på at følge internationale standarder, når der vedtages ny produktlovgivning.

- Men der er desværre også nogle huller i aftalen. Eksempelvis er der uklarhed om, hvad der bliver rammerne for handlen med serviceydelser, som for Danmarks vedkommende i 2019 tegnede sig for en eksport til Storbritannien på 54 milliarder kroner, siger Anders Ladefoged.

DI’s europapolitiske direktør har fuld forståelse for, at det for virksomheder er ganske komplekst at finde ud af, hvilke ny regler, som gælder per 1. januar. Dansk Industri har derfor også en række eksperter stående klar til at hjælpe.

Dem kan du finde her.

Anders Ladefoged opfodrer samtidig til, at virksomhederne orienterer sig i den nedenstående faktaboks, der giver overblik over nogle af de centrale ændringer, der følger af handelsaftalen mellem Storbritannien og EU.

SÅDAN ÆNDRER HANDELSAFTALEN DAGLIGDAGEN:

Told

  • Handelsaftalen indebærer, at der hverken kommer told eller toldkvoter på samhandlen mellem EU og Storbritannien. Dermed undgår danske virksomheder toldmure, som ville have gjort det svært at fastholde Storbritannien som et eksportmarked og/eller som et vigtigt led i værdikæden.
  • For at få del i toldfritagelsen skal man dokumentere, at varen har oprindelse i frihandelszonen mellem EU og Storbritannien. De produktspecifikke krav til varens oprindelse fremgår af proceslisterne i handelsaftalen.
  • EU og Storbritannien har også aftalt at samarbejde om at gøre toldprocedurerne så smidige som muligt. Det ændrer ikke på, at der kommer forsinkelser i toldbehandlingen, da Storbritannien træder ud af EU’s toldunion, hvormed der indtræder nye registrerings- og dokumentationskrav og kontrol heraf.

Produkt- og mærkningskrav

  • Storbritannien træder ud af EU’s indre marked og vil derfor indføre egne produktkrav. I første omgang vil de britiske regler minde om EU’s harmoniseringslovgivning, men det ændrer ikke ved, at man skal opfylde Storbritanniens særskilte produktkrav for at kunne sælge sine varer på det britiske marked.
  • Storbritannien indfører også sit eget UKCA-mærke, som vil træde i stedet for EU’s CE-mærke for produkter. Fremover skal varer dermed testes op mod Storbritanniens særskilte produktkrav og eventuelt tredjepart skal være baseret i Storbritannien. Følgende undtagelser vil være gældende:  
    • De fleste af de produktkategorier, hvor EU har harmoniserede produktkrav, kan frem til den 1. januar 2022 afsættes på det britiske marked med CE-mærket. Det forudsætter, at EU’s harmoniseringskrav forbliver de samme i perioden. Denne oversigt viser, hvilke produktkategorier der er omfattet af undtagelsen.
    • Nordirland skal fortsat leve op til EU’s produktkrav. Produkter fremstillet i Nordirland skal derfor mærkes CE UK(NI).
  • Som følge af Storbritanniens nye produkt- og mærkningskrav vil det desuden ikke længere være muligt at bruge en tredjepart baseret i Storbritannien til at teste produkter op mod CE-mærket

Medarbejdere

  • Storbritannien har ikke ønsket at være en del af arbejdskraftskraftens frie bevægelighed. Derfor vil medarbejdermobiliteten mellem EU og Storbritannien kun gælde på visse områder. Det drejer sig blandt andet om koncerninterne udstationeringer og kortvarige arbejdsophold.
  • Handelsaftalen omfatter desuden ikke gensidig anerkendelse af professioner, men EU og Storbritannien åbner for, at der på et senere tidspunkt kan indgås sektorspecifikke aftaler. I første omgang skal professioner derfor anekenders af de lokale myndigheder, før medarbejdere kan udøve det pågældende erhverv.
  • EU og Storbritannien vil i visse tilfælde fortsat koordinere social sikring, så lokalansatte borgerer ikke risikerer at skulle betale socialt bidrag i både værts- og hjemlandet. Det gælder for EU- og britiske borgere, der:
    • Havde fast ophold i EU/Storbritannien inden handelsaftalens ikrafttræden.
    • Midlertidig opholder sig, flytter til og/eller arbejder i EU/Storbritannien.

 

Handel med tjenesteydelser

  • EU og Storbritannien opretholder gensidig markedsadgang for de fleste servicesektorer, herunder de fleste konsulentydelser, digitale tjenesteydelser, telekommunikation, forskning og udvikling og de fleste transportydelser. Der er imidlertid en række uklarheder om betingelserne for markedsadgangen, som skal belyses nærmere.
  • Storbritannien vil desuden ikke længere være berettiget til den såkaldte ”country-of-origin”-tilgang, hvor en autorisation i et EU-land giver adgang til at levere tjenesteydelser i hele EU’s indre marked. Det betyder, at britiske serviceudbydere typisk vil skulle etablere sig i EU og efterlevere de varierende nationale regler mellem EU-landene.

Udveksling af persondata

  • EU og Storbritannien har endnu ikke vedtaget tilstrækkelighedserklæringer (adequacy decisions) i forhold til hinandens digitale infrastruktur. Der foreligger derfor stadig ikke et varigt grundlag for udveksling af persondata mellem EU og Storbritannien.
  • Parterne har derfor aftalt en midlertidig løsning, som I op til de første seks måneder af 2021 skal opretholde sikker og smidig udveksling af persondata. Det skal forhindre barrierer for udvekslingen af persondata og give mere tid til, at EU og Storbritannien kan træffe tilstrækkelighedserklæringer.

 

 

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold