”Den nuværende situation bør stadig betegnes som exceptionel i den betydning, der anvendes i artikel 107(2)(b). Vi opfordrer Kommisionen til at genoptage den hidtidige praksis, der tillader medlemslande at udbetale kompensation under denne artikel.”

Sådan lyder det i et fælles brev fra Dansk Industri (DI) og Svenskt Næringsliv adresseret til EU-kommissær Margrethe Vestager.

De to organisationer er særdeles bekymrede, fordi EU-kommissionen endnu ikke har godkendt, at lande kan bruge denne artikels bestemmelser til udbetaling af kompensation for faste omkostninger.

Alternativet er nemlig at søge under det, der hedder ”temporary framework”, hvor der er en øvre grænse for kompensation på 3 millioner euro.

- Skulle det blive udfaldet, vil mange af virksomhederne inden for luftfart, hoteller, konferencecentre, messecentre og forlystelsesparker ikke kunne få kompensation for deres omkostninger fremadrettet. En række af dem vil hellere ikke få dækket omkostninger, som de allerede har afholdt, da støtteloftet er så lavt, at det ikke dækker virksomhedernes omkostninger i forbindelse med nedlukningen, forklarer Sune K. Jensen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i DI.

Læs også: Virksomhedernes omsætning dykkede med over 140 mia. kr. under coronakrisen

905 sager er mere end 30 dage gamle

Derfor venter mange virksomheder i ængstelig spænding på afgørelsen fra Kommissionen. Ifølge en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen har 905 virksomheder ansøgninger liggende om kompensation for faste omkostninger, der er mere end 30 dage gamle. Men endnu flere virksomheder har ikke søgt om kompensation endnu, da der endnu ikke er åbnet for ansøgninger grundet den manglende EU-godkendelse.

- Virksomhederne har naturligvis ageret og planlagt efter, at de modtager kompensationen, som de politisk er blevet stillet i udsigt. Vi har allerede set løsninger, hvor bygninger er blevet solgt fra og lejet tilbage for at skaffe den nødvendige likviditet til driften. Men det er jo ødelæggende for den fremtidige udvikling og investeringsmulighederne for virksomhederne, siger Sune K. Jensen.

Samtidig betyder den uafklarede situation, at mange virksomheder endnu ikke kan søge om kompensation fra den 1. september og frem.

- Der er tale om de største aktører inden for de ramte sektorer, som har ramt loftet på de 3 millioner euro. En betydelig del af disse virksomheder vil få behov for rekapitalisering, hvis de ikke modtager kompensation, og konsekvenserne vil derfor få langtrækkende konsekvenser, siger Sune K. Jensen.

Hvis Kommissionen ender med ikke at godkende brugen af artikel 107(2)(b) til kompensationsordningerne, opfordrer DI og Svenskt Næringsliv til, at loftet på 3 millioner euro i ”temporary framework” som minimum hæves betydeligt.

Læs også: Skattestyrelsen: Danske selskaber bidrager med 338 mia. kroner til fælleskassen