For første gang nogensinde har Skattestyrelsen udgivet en publikation – Selskabernes skattebetaling – der ser nærmere på danske selskabers skattebetalinger.

Af publikationen fremgår det, at Danmarks cirka 519.000 selskaber hvert år indbetaler over en tredjedel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på mere end 1.000 mia. kr. I 2018 udgjorde beløbet til finansiering af det danske velfærdssamfund 338 mia. kr.

- Vi vil gerne kvittere for denne interessante analyse fra Skattestyrelsen, som giver et godt indblik i den afgørende rolle, virksomhederne spiller i forhold til opkrævningen og betalingen af de skatter, som holder velfærdsstaten kørende, siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Han påpeger dog samtidig, at snittet i opgørelsen sagtens kunne være lagt anderledes i opgørelsen.

- I sidste ende er det jo kun mennesker, der kan betale skat, ikke virksomheder. Omvendt kan man argumentere for, at det jo de facto også er virksomhederne, der indbetaler lønskatterne for deres medarbejdere – hvilket man har valgt ikke at medtage. I det hele taget er det et overset faktum, at langt størstedelen af den praktiske skatteopkrævning i Danmark i dag varetages – gratis – af virksomhederne, siger Jacob Bræstrup.

Internationalisering komplicerer skattebetalingen

Publikationen dokumenterer også, at der er sket en markant forøgelse af virksomhedernes internationalisering. Antallet af danske datterselskaber af udenlandske koncerner er mere end fordoblet i perioden fra 2008 til 2017. Samtidig havde danske koncerner i 2018 knap 14.000 datterselskaber i udlandet. Det er en stigning siden 2008 på cirka 27 procent.

- Selskabernes skattebetaling tegner et klart billede af, at skattekontrollen af selskaberne er blevet mere kompleks de seneste år, når stadigt flere selskaber bl.a. opererer på tværs af landegrænser. Der har vi en vigtig rolle i forhold til at vejlede og kontrollere, at selskaberne betaler den korrekte skat. Det indtryk, håber jeg, står tilbage, når man har læst publikationen, siger fagdirektør i Skattestyrelsen Kenneth Joensen i en pressemeddelelse.

I DI bemærker Jacob Bræstrup også, at der desværre er en lille stigning i andelen af selskaber med fejl i skatteafregningen.

- Det er en lille trøst, at stigningen sker i andelen af selskaber med ubevidste fejl. Det bør adresseres gennem vejledning, kontrol, digitalisering og automatisering. Og så er det meget vigtigt, at reglerne bliver simplere. DI har samlet et katalog med foreløbig knap 70 eksempler på skatteregler, som kan simplificeres, hvis der er den politiske vilje til det, siger Jacob Bræstrup.

Læs også: 60+ skridt mod et simplere skattesystem - Dansk Industri

Skab ensartede regler på tværs af landegrænser

Han fremhæver blandt andet, at det voksende antal selskaber, der er blevet omfattet af regler for ’transfer pricing’ er blevet mødt med dokumentationskrav, som det siden har vist sig, at Danmark slet ikke behøver at kræve .

- Der er tale om koncerninterne handler mellem danske selskaber, som ingen skattemæssig betydning har, fordi alle de danske selskaber i koncernen er sambeskattet. Det er altså alene en administrativ byrde for danske virksomheder, siger Jacob Bræstrup.

Hertil kommer regler om f.eks. underskudsanvendelse og grundlag for lønsumsafgift, moms og skat i udlandet – og en række EU-direktiver, som er indarbejdet i dansk ret.

- Den voksende internationalisering understreger, hvor vigtigt det er, at selskabsskattereglerne bliver mere ensartede på tværs af landegrænser. Det er i Danmarks interesse at der er internationale regler og retningslinjer, men vi skal være uhyre opmærksomme på faren ved skatteregler, der flytter beskatningsretten væk fra små, eksportorienterede lande som Danmark over til store, forbrugertunge lande, siger Jacob Bræstrup.

Tilpas danske regler til international standard

Publikationen fra Skattestyrelsen sætter ifølge Jacob Bræstrup også det enorme politiske fokus på selskabsskatten noget i perspektiv.

- Selve selskabsskatten udgør en meget lille del af det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor, og det er værd at bemærke, at provenuet har været stigende over en periode, hvor selskabsskattesatsen har været faldende. Her må vi se i øjnene, at de øvrige EU-lande fortsat sænker deres selskabsskattesatser. Vi har lige nu kurs mod, at samtlige lande omkring os – på nær Tyskland – vil have en lavere selskabsskattesats end os, siger den skattepolitiske chef.

Han mener derudover, at Danmark er nødt til at gennemgå sine selskabsskatteregler med henblik på at tilnærme dem den internationale standard, efterhånden som en sådan bliver etableret. Det gælder f.eks. rentebegrænsningsregler og regler om beskatning af udenlandske datterselskaber – de såkaldte CFC-regler.

- Den politiske uvilje mod at tilpasse de danske skatteregler til den internationale virkelighed, vores virksomheder opererer i, er uforståelig. Ikke mindst set i lyset af at der på sigt sandsynligvis kommer fuldstændig ensartede EU-regler for beregning af virksomheders skattepligtige overskud, slutter Jacob Bræstrup.

Læs også: Skatteudskydelse kan hjælpe virksomheder igennem anden bølge corona