I podcastserien ’Industriens Genbrugsguld’ gør eksperter os klogere på, hvad cirkulær og bæredygtig produktion er - og hvordan vi kommer derhen. Derudover besøger MADE Podcast danske produktioner for at se deres svar på, hvordan en produktion kan blive cirkulær og bæredygtig.

17.12.20 DIB Nyheder

Vild vision: Fra skrotbil til 3D-printet metalprodukt

I podcastserien Industriens Genbrugsguld besøger MADE danske frontløbere, der har kastet sig ud i cirkulære produktioner. En af dem er Thürmer Tools, der med metalskrot vil 3D-printe sig til en mere bæredygtig produktion.

I dette afsnit af MADE Podcastserien om cirkulær økonomi og bæredygtighed i produktionen besøger vi værktøjsproducenten Thürmer Tools, der mener at have knækket koden til en grønnere produktion gennem 3D-print, ved blandt andet at printe fra lokalt metalskrot.

”Visionen er, at selvfølgelig kan vi tage en gammel bil. Nedbryde den til flormelis-lignende metalpulver og 3D-printe. Det kan vi sagtens. Det, der er problemet er, hvad koster det, og hvad kan vi tage vi for det?” siger administrerende direktør i Thürmer Tools Erick Thürmer i podcasten.

Læs også: Et ton printplader = 575 gram guld

I fortællingen om 3D-print og bæredygtighed dykker vi ned i mulighederne og udfordringerne i Thürmer Tools’ vision og bliver klogere på, hvordan produktionsvirksomheden i dag eksperimenterer med 3D-print.

Desuden fortæller seniorforsker ved DTU Mekanik David Bue Pedersen om, hvornår 3D-print er grønt – og hvornår det ikke er.

”Det gælder om at anvende 3D-print strategisk i det rigtige økosystem”, forklarer David Bue Pedersen i podcasten.

Lyt med og bliv klogere på mulighederne, udfordringerne og ikke mindst de mange 3D-print eksperimenter, som Thürmer Tools lægger fabrikshal til.

Medvirkende:

  • David Bue Pedersen, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
  • Erick Thürmer, administrerende Direktør i Thürmer Tools
  • Julie Lykke-Nedergaard, vært

Musik:

  • Jingle soundtrack: "Princess" af Ramzoid
  • Baggrundsmusik: "Hope" af Morten Peetz Andersen

FAKTA: MADE Podcast

Digitale tvillinger, sensorer, samarbejdende robotter, cirkulær produktion og nye materialer. I MADE Podcast ser vi sammen med virksomheder og eksperter på tendenser og nybrud i dansk produktion og sætter det i perspektiv til resten af verden.

Du kan bl.a. finde MADE Podcasts på Apple PodcastSpotifyPodimo og Google Podcast.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Peter G. H. Madsen

Peter G. H. Madsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3832
  • Mobil +45 2974 3995
  • E-mail pema@di.dk

Relateret indhold