17.02.20 DIB Nyheder

Danskerne lever og arbejder længere

Nye tal: Middellevetiden steg sidste år fra 81 år til 81,3 år. Samtidig er der stadig flere, som arbejder til efter folkepensionsalderen

Danskerne lever længere, viser tal fra Danmarks Statistik. Middellevetiden steg fra 81 år i 2018 til 81,3 år i 2019, og det har stor betydning, fordi vi omsætter den højere levetid til også at arbejde flere år end tidligere.

- Vi lever længere, end tidligere generationer gjorde. Gennem de seneste 10 år er middellevetiden i Danmark steget med 2½ år, og det er værd at glæde sig over, siger vicedirektør Steen Nielsen, DI.

- Samtidig med, at vi lever længere, vælger vi også at arbejde til en senere alder. De seneste ti år har vi set en stigning i antallet af danskere, der arbejder til efter folkepensionsalderen – blandt faglærte og ufaglærte alene er andelen fordoblet. Det tyder på, at vi ikke bare lever længere, men også gør det på en sundere måde, siger Steen Nielsen.  

- Vi kan takke den sundere aldring for en god portion af den fremgang, vi har oplevet i nu mange år. Hvert fjerde job, virksomhederne har skabt siden 2013, er blevet besat af erfarne medarbejdere i aldersgruppen 60-64 år. Jobfremgangen havde ikke været mulig uden de mange arbejdsdygtige seniorer, siger Steen Nielsen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold