35 – 44 årige har mest at tabe ved at forsøge sig som iværksættere. Det skyldes, at de mere end nogen andre har alle muligheder for at få eller blive i et godt og vellønnet job med pension, frokostordning og velbrygget kaffe, vurderer professor og ekspert i iværksætteri Daniel Hjorth fra Copenhagen Business School.

27.02.20 DIB Nyheder

Fast hyre og frokostordning trumfer iværksætteri

De 35 – 44 åriges iværksætterdrømme er på tiende år svækket. Gode økonomiske tider har gjort det mindre attraktivt, vurderer ekspert i iværksætteri. DI frygter, at en hel generation bliver tabt på gulvet.

Hvorfor vælge en usikker økonomisk tilværelse som iværksætter, når du har et job med en god fast hyre, pension, frokostordning og velbrygget kaffe. Det er det store spørgsmål for mange, potentielle iværksættere midt i livet.

Og svaret: Ja, det bliver ofte, at iværksætterlivet – uagtet Løvens Hule og Silicons Valleys milliardærfortællinger – ikke er det værd. Det fortæller professor og ekspert i iværksætteri Daniel Hjorth fra Copenhagen Business School.

- Når de økonomiske tider er gode, så har de 35 – 44 årige mest at tabe ved at forsøge sig som iværksættere. Det skyldes, at de mere end nogen andre har alle muligheder for at få eller blive i et godt og vellønnet job, siger Daniel Hjorth og tilføjer:

- I de sidste mange år er det gået ganske fornuftigt for dansk økonomi, og det gør det simpelthen mindre attraktivt for de midaldrende at prøve at starte noget selv.

Professor Daniel Hjorth påpeger, at det også kan spille ind, at ansatte i danske virksomheder, set i forhold til ansatte på virksomheder i andre lande, har gode muligheder for at være involveret i iværksætteraktiviteter på deres arbejdsplads. Det fremgår blandt andet af undersøgelser foretaget af Global Entrepreneurship Monitor.

Læs også: Den gode idé er ligeglad med din alder

Der er kun marginalt flere 35 – 44 årige iværksættere i dag end i 2009, hvor økonomien var helt til rotterne Dorte Gram Nybroe, Seniorchefkonsulent

34 procent færre mellem 35 og 44 år

En særkørsel foretaget af Danmarks Statistik (DST) for magasinet DI Business understreger de 35 – 44 åriges vigende appetit for iværksætterlivet.

I 2007, som er det første år DST har opgjort på alder, var der 7.374 personer i alderen 35 – 44 år, der startede deres egen virksomhed. I 2018, som er det senest offentliggjorte år, var antallet af iværksættere i aldersgruppen faldet til 4.877 personer.

Det svarer til et fald på 34 procent – og i DST’s tal indgår kun ”reelt” nystartede virksomheder, der første gang får en aktivitet eller indtjening svarende til et halvt årsværk i den relevante branche.

- 2007 var et år med forrygende meget gang i økonomien, så antallet af iværksættere var sandsynligvis  ualmindeligt højt der. Men samtidig må det også konstateres, at der kun er marginalt flere 35 – 44 årige iværksættere i dag end i 2009, hvor økonomien var helt til rotterne, påpeger chef for SMV og iværksætteri i Dansk Industri (DI), Dorte Gram Nybroe.

Læs også: 83-årig iværksætter: Bankerne vil ingenting

Brug for diversitet

Hun mener, det er bekymrende, hvis vi misser en generation af iværksættere:

- Det kan i yderste konsekvens betyde, at vi går glip af innovation og nye arbejdspladser.  Iværksættere og nye virksomheder spiller en stor rolle i den løbende udvikling af erhvervslivet. Det er vigtigt, at der hele tiden kommer nye til med forskellig baggrund og forskelligt erfaringsniveau.

Ifølge Dorte Gram Nybroe kan de 35 – 44 åriges manglende iværksætterlyst også hænge sammen med, at de ofte har hjemmeboende børn og flere faste udgifter end andre aldersgrupper. Det kan gøre det mindre attraktivt at kaste sig ud i en større økonomisk usikkerhed og flere arbejdstimer, som ofte følger med livet som iværksætter.

En anden udfordring for iværksætterne – unge som gamle – er, at de ofte har vanskeligheder med at finansiere deres forretningsideer. Derfor så DI også gerne, at helt almindelige danskere fik mulighed for at investere deres sparepenge i nye og spændende projekter.

- Hvis vi kunne gøre det mere attraktivt og fremfor alt enkelt at investere i iværksættere for helt almindelige danskere, ville det være et stor skridt fremad. Det gælder både, hvis man vil investere i en anden persons virksomhed, men også når man selv vil starte virksomhed, siger Dorte Gram Nybroe.

Læs også:Danske SMV’er får ny finansiering til innovation i Afrika

Danskere har 200.000 i banken

Hun påpeger, at Nationalbanken for nylig opgjorde, at hver dansker i gennemsnit har lige over 200.000 kr. stående i banken. Dertil kommer de mange milliarder, som danskerne i dag har i deres pensionsopsparinger, men som ikke umiddelbart kan investeres i iværksættervirksomheder.

- Det er penge, der kunne gøre god gavn i nystartede virksomheder med potentiale, siger Dorte Gram Nybroe.

Læs også: 

LA-formand: ”Iværksættere får alt for lidt ros”

DF: Undervisning skal få flere til at gå iværksættervejen

K:Sæt iværksætterne fri for regler og skat”

SF vil gøre det nemmere at starte og drive virksomhed

S:"Vi skal gøre det så enkelt som overhovedet muligt at starte virksomhed”

Fakta

Et års gratis medlemskab for iværksættere

Som iværksættermedlem af Dansk Industri får du alt, hvad vi som Danmarks største erhvervsorganisation tilbyder vores medlemmer.

Uanset om du har brug for råd om personaleforhold, netværk med andre virksomhedsledere, interessevaretagelse på Christiansborg eller adgang til nye markeder – herhjemme eller i hele verden – kan DI hjælpe.

Vi giver dig også barselsfonden og en god pris på at holde møder i Industriens Hus i hjertet af København, hvis du har brug for det. Helt gratis det første år.

https://www.danskindustri.dk/bliv-medlem/

Nyhedsbrevet ”DI for iværksættere”

I nyhedsbrevet ”DI for iværksættere” bliver du inviteret til vores aktiviteter og kan læse om nye kapitalmuligheder, netværk, ny lovgivning m.v.

Tilmeld dig på: di.dk/iv-nyt

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lars Holm Nielsen

Lars Holm Nielsen

Chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik

  • Direkte +45 3377 3562
  • Mobil +45 2013 7756
  • E-mail lhni@di.dk

Relateret indhold