Plastvirksomheden Superfos indsamlet og bearbejdet data og derved fået mere indsigt i, hvor virksomheden bedst kan spare på energien.

Foto: Superfos
05.02.20 DIB Nyheder

Grøn byttehandel sænker co2-udslippet i plastindustrien

Bundlinje og grøn omstilling går hånd i hånd i en ny aftale mellem 16 plastvirksomheder og Energistyrelsen. Virksomhederne skal fremover skære i deres energiforbrug, men får til gengæld afslag på elafgiften, PSO.

Idéen er så god, at de gør det igen.

Plastindustrien og Energistyrelsen samarbejdede fra 2015-18 sammen om at sænke energiforbruget i den ellers meget energikrævende plastproduktion.

Det skete i en grøn byttehandel, hvor 23 plastvirksomheder nedbragte deres samlede, årlige co2-udslip med 5.000 ton og til gengæld fik i alt 51 millioner kroner i tilskud til deres PSO-betaling.

Resultaterne af aftalen var så gode, at plastbranchen og Energistyrelsen nu går sammen om endnu en aftale, hvor 16 plastvirksomheder indgår. Thomas Drustrup, som er adm. direktør i brancheorganisationen Plastindustrien, glæder sig:

- Vi ser med stor entusiasme frem til endnu en aftaleperiode om energieffektiviseringer. Første aftaleperiode gav nogle imponerende resultater blandt vores virksomheder og har gjort, at plastbranchen i dag er endnu mere energieffektiv, end tilfældet var, da vi indledte samarbejdet tilbage i 2015. Vi vil i den nuværende aftale arbejde målrettet for at være en progressiv branche, hvor energi- og klimahensyn går hånd i hånd med øget konkurrenceevne.

Langt de fleste energiintensive virksomheder vil meget gerne nedbringe deres energiforbrug og dermed deres co2-aftryk. Troels Ranis, Vicedirektør

Ministeren kvitterer for indsatsen

Branchedirektøren bliver bakket op af Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen:

- Regeringen har et ambitiøst mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Det når vi kun, hvis alle bidrager. Så når de el-intensive virksomheder i plastindustrien vælger at gå videre i arbejdet med energieffektiviseringer, så ser jeg det som udtryk for, at branchen gerne vil tage sin del af ansvaret – og det vil jeg gerne kvittere positivt for, udtaler han.

Den nye aftale fokuserer på områder som ventilation, udnyttelse af overskudsvarme, procesoptimering og energistyring. I alt 79 virksomheder fra forskellige energiintensive brancher er med i den nye aftale, og 16 af dem er altså fra plastindustrien.

- Langt de fleste energiintensive virksomheder vil meget gerne nedbringe deres energiforbrug og dermed deres co2-aftryk. Energibesparelser er både gode for klimaet og på sigt også for virksomhedernes økonomi. Omstillingsprocesserne kan til gengæld være dyre, så der er ingen tvivl om, at aftaler som denne, der giver virksomhederne luft i økonomien til grønne tiltag, er en rigtig fornuftig vej at gå, siger Troels Ranis, som er branchedirektør i Dansk Industri.

Læs mere om, hvilke virksomheder der kan få pso-tilskud

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lotte Malene Ruby
Skrevet af:

Lotte Malene Ruby

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold