Torsten Schack (V) har været medlem af Folketinget for Venstre siden 2005.

Foto: Katja Holm
26.02.20 DIB Nyheder

Venstre: Vi skal skabe de bedste vilkår for iværksætterne

Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre, er åben for at lave lempeligere overgangsregler, når iværksætterselskaber skal overgå til ApS.

Torsdag d. 27. februar udkommer DI Business’ nyhedsbrev med et link til magasinet DI Business.

Magasinet indeholder blandt meget andet en række artikler om iværksætterlivet i Danmark anno 2020, der blandt andet viser, at antallet af nystartede virksomheder – med aktiviteter svarende til mindst et halvt årsværk – er faldet i løbet af de seneste ti år.

DI Business har spurgt Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, hvordan han ser på udviklingen i iværksætteriet i Danmark

Hvad er din holdning til, at der ifølge DST i dag er markant færre iværksætter end i 2007?
 
- At der i 2017 ses en nedgang i antallet af iværksættere i Danmark set i forhold til antallet i 2007 er en trist tendens. Det er vigtigt at skabe de bedste vilkår for iværksætterne, for de skaber arbejdspladser og vækst i Danmark. Da Venstre sad med magten gjorde vi mange tiltag for at lette i skatter og afgifter og bureaukrati, som hver dag spænder ben for de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Hvis det stod til mig, skulle vi arbejde endnu hårdere for at vende tendensen med fald antallet af danske iværksættere.

Er der behov for flere iværksættere i Danmark – og i givet fald hvorfor?

- Dansk erhvervsliv er en god kombination af store globale spillere inden for eksempelvis energieffektivisering, life science, søfart, den kreative branche og SMV’ere, der er topudøvere af service. Iværksætteriet er med til at sætte Danmark på verdenskortet og er samtidig en lokal vækstkanal, der kan skabe sammenhæng i Danmark. Flere iværksættere vil i min optik styrke dansk erhvervsliv, med vækst og arbejdspladser til følge.

Læs også: LA-formand: ”Iværksættere får alt for lidt ros”

Hvordan vil du sikre, at der ikke er lovende iværksættervirksomheder, der må lukke, fordi de ikke kan finde penge til at konvertere fra IVS til ApS?

- Det er klart, at der skal politiske løsninger til at løse udfordringer, som nogle virksomheder kan stå med i processen om at konvertere fra IVS til ApS. I Venstre vil vi gerne være med til at finde nogle lempeligere overgangsregler, end der oprindelig var lagt op til.

Hvad vil du gøre for at få flere danskere til at gå iværksættervejen?

- Venstre har allerede taget nogle vigtige skridt på vejen mod et bedre iværksættermiljø i Danmark. Med Erhvervs- og iværksætteraftalen styrkede vi aktiekulturen, digitalisering og deleøkonomien og satte skub i turismen, hvor iværksætteriet også blomstrer. Vi har gjort det nemmere at udbetale løn i form af medarbejderaktier. Vi har gennemført en stor reform af erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere effektivt og efterspørgselsdrevet. Vi har lempet skatter og afgifter og fjernet unødvendige regler, der rammer små virksomheder på pengepungen. Vi skal kort sagt gøre alt, for at det giver mening for den enkelte dansker at starte en virksomhed.

Læs også:

"Sæt iværksætterne fri for regler og skat"

SF vil gøre det nemmere at starte og drive virksomhed 

”Vi skal gøre det så enkelt som overhovedet muligt at starte virksomhed”

Fakta

Et års gratis medlemskab for iværksættere

Som iværksættermedlem af Dansk Industri får du alt, hvad vi som Danmarks største erhvervsorganisation tilbyder vores medlemmer.

Uanset om du har brug for råd om personaleforhold, netværk med andre virksomhedsledere, interessevaretagelse på Christiansborg eller adgang til nye markeder – herhjemme eller i hele verden – kan DI hjælpe.

Vi giver dig også barselsfonden og en god pris på at holde møder i Industriens Hus i hjertet af København, hvis du har brug for det. Helt gratis det første år.

https://www.danskindustri.dk/bliv-medlem/

Nyhedsbrevet ”DI for iværksættere”

I nyhedsbrevet ”DI for iværksættere” bliver du inviteret til vores aktiviteter og kan læse om nye kapitalmuligheder, netværk, ny lovgivning m.v.

Tilmeld dig på: di.dk/iv-nyt

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Henningsen Hansen
Skrevet af:

Peter Henningsen Hansen

Dorte Gram Nybroe

Dorte Gram Nybroe

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk

Relateret indhold