Virksomheder må kæmpe for at få data til at bekæmpe sygdomme
Kunstig intelligens kombineret med data er vejen til teknologiske gennembrud og nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv. Men i dag er det svært at få adgang til den nødvendige data, oplever virksomheder som Radiobotics og Visiopharm.
Når du får taget et røntgenbillede på hospitalet, er det i dag en speciallæge i radiologi, der ser på det og afgør, om du fejler noget – og i så fald hvad. Desværre har lægerne meget travlt, og det betyder ventetid for patienterne. Derfor arbejder den danske virksomhed Radiobotics på at få kunstig intelligens (AI) til at overtage nogle af opgaverne.
- Vi har lavet en algoritme, som kan se, om der er slidgigt i et knæ. Ved hjælp af data fra patienter har vi trænet algoritmen, så den blandt andet kan se på afstanden mellem knoglerne, om der er slidgigt eller ej, fortæller Stine Mølgaard Sørensen, der er COO og medstifter i Radiobotics.
Algoritmer som denne kan både nedsætte ventetiden, aflaste speciallægerne og give færre fejl i diagnostiseringen. Desværre er det i dag overordentligt besværligt og tidskrævende at indhente den nødvendige data, og det er en stor udfordring for virksomheder som Radiobotics. Også selv om den data, der skal bruges, ikke nødvendigvis er særlig følsom.
Læs også: Virksomheder får ”øko-mærke” for digital ansvarlighed
Alle har fokus på ikke at gøre noget forkert, og det hæmmer innovationen. Stephen Alstrup, professor i datalogi på KU
Lang ventetid og en hær af jurister
I dag har Radiobotics en databehandleraftale med Bispebjerg Hospital, som har en tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- De aftaler er vi rigtig glade for, men det tog os ti måneder at få dem i hus gennem et større juridisk arbejde. Ti måneder er meget lang tid for en startup-virksomhed som os. Det er også en belastning, at vi skal komme med en kæmpe juridiske ekspertise, selv om vi f.eks. slet ikke har behov for at vide noget om patienterne. Vi skal kun bruge røntgenbillederne og rapporterne fra radiologerne, siger Stine Mølgaard Sørensen.
Derfor har hun et stort ønske om, at der bliver lavet nogle klare regler for, hvordan og på hvilke vilkår forskellige former for data kan udleveres.
- Jeg er helt enig i, at der skal være regler for udlevering af patientdata – og vi vil også rigtig gerne overholde dem til punkt og prikke. Men det er vigtigt for os at vide, hvordan reglerne er, og hvilke krav vi skal leve op til, så vi kan planlægge vores arbejde ud fra det. Så gør ikke så meget, at reguleringen er stram. Det kan vi godt leve med, understreger hun.
Læs også: DI: Datatilsynet skal have flere muskler
Kun AI kan overskue 6.000 slags medicin
Samme problem oplever virksomheden Visiopharm, som udvikler AI-løsninger, som bl.a. kan hjælpe kræftlæger med at vælge den rette behandling til deres patienter.
- Når vi taler med læger og laboratorieteknikere ude på hospitalerne, er de som regel meget interesserede i at hjælpe bedst muligt. I dag er der jo omkring 6.000 nye typer cancermedicin på vej ud på markedet, og de fleste er kun virksomme for helt særlige patientgrupper. Så at afgøre hvilken medicin, der passer bedst til den enkelte patient, er ofte så komplekst, at det nærmest er umuligt uden hjælp fra løsninger, som dem vi udvikler, siger Johan Doré Hansen, som er CTO i Visiopharm.
Men når den juridiske godkendelse af projekterne skal i hus, går processerne alligevel ofte i stå.
- Vi har prøvet at vente op til halvandet år på den endelige godkendelse, efter vi var blevet enige med patologerne på et hospital om et projekt, vi skulle lave ved hjælp af deres patientdata, og hvor de selv skulle følge op med kliniske forsøg efterfølgende, fortæller Johan Doré Hansen.
Derfor ønsker både Visiopharm og Radiobotics sig standardiserede regler, meget gerne på EU-plan, som skelner mellem personfølsom og ikke-personfølsom data, og som gør godkendelsesprocedurerne langt mere fleksible, ensartede og transparente.
- Når man ser, hvor nemt amerikanske firmaer har adgang til kapital og data, så kan man en gang imellem godt overveje, om ens udviklingsafdeling ligger det rigtige sted i verden, siger Johan Doré Hansen.
Læs også: Cybercrime sætter grå hår i hovedet på danskerne
Regler sætter it-udviklingen på frys
For danske virksomheder er det udfordrende at konkurrere med virksomheder i Kina, hvor dataindsamlingen er langt mindre reguleret, og i USA, hvor data ejes af private og kan købes for penge. Derfor er Kina og USA også forude i udviklingen af AI-løsninger.
Stephen Alstrup er professor i datalogi på Københavns Universitet, iværksætter og medlem af bestyrelsen i Innovationsfonden. Han har flere gange set danskudviklede it-løsninger gå på grund i tunge og uklare regelsæt, juridiske processer eller ren og skær forsigtighed, mens amerikanske virksomheder hurtigt får næsten samme idé op at flyve – og derefter sælger løsningen til Danmark.
- Lovgivningen på it-området i Danmark og EU virker imod hensigten. Den har alle de rette intentioner om at beskytte borgerne og så videre, men i praksis har reglerne, og den måde vi implementerer dem på i Danmark, medvirket til at sætte it-udviklingen på frys. Alle har fokus på ikke at gøre noget forkert, og det hæmmer innovationen, siger han.
Derfor håber han, at EU’s kommende digitale strategi formår at vende bøtten, så opmærksomheden i højere grad bliver rettet mod de store teknologiske muligheder, så Danmark og EU ikke ender som rene forbrugere af amerikanske it-løsninger.
- Jeg mener, at der burde være langt friere adgang til anonymiseret data i EU. Det er klart, at vi skal passe på personfølsomme data, men reglerne skal ikke være en formålsløs klods om benene på innovative virksomheder, der kan forbedre f.eks. folkesundheden, og som oven i købet kan gøre løsningerne til en eksportvare, siger Stephen Alstrup.
Læs også: DI: Borgere og virksomheder får gavn af EU’s nye digitale strategi
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
